| Thailandsk mor til to fik nok af utroskab  
 En thailandsk kvinde blev så gal over at blive tvunget  til oralsex af sin eksmand, at hun bed hans penis af og stak ham ihjel.  Forinden nåede manden dog at såre kvinden med et knivstik i armen. Dramaet udspillede sig kort før jul i den kendte turistby Pattaya,  hvor den 40-årige kvinde, der syv måneder tidligere var blevet skilt fra  faren til sine to døtre, blev opsøgt af sin 47-årige eksmand. Manden, der var ansat i en ledende stilling i det thailandske forsvarsministerium, var ifølge pattayadailynews.com temmelig beruset, da han ankom til sin ekskones hus den 19. december.  Han insisterede i første omgang på at have sex med kvinden, men hun  afviste ham med besked om, at hun havde menstruation. Det fik ham til at gå amok: Først forsøgte han at tvinge hende til  analsex, men da det forehavende også mislykkedes, tævede han hende, smed  hende op på sengen og tvang hende til oralsex. - Jeg græd som pisket, har ekskonen forklaret politiet. Hun besluttede sig for at bide mandens penis af for at slippe ud af  mareridtet. Manden fik fat i en kniv og stak hende i armen. Efter flere  minutters kamp lykkedes det hende at få fat på kniven, som hun stak i  mellemgulvet på sin eksmand. Kvinden flygtede derpå ud af rummet og søgte hjælp hos sin far og sin  nabo. Da de kom tilbage, lå eksmanden livløs på gulvet i en sø af blod,  kun iført blå shorts. Sådan blev han fundet af politiet, som straks  blev tilkaldt. Politiet fandt en tre tommer lang, skarp kniv i rummet, ligesom  betjentene fandt en stump af den afdødes penis på gulvet. Den voldtagne  og sårede kvinde blev omgående kørt på Dronning Sirikit Hospitalet i  Pattaya. - Vi var gift og boede sammen i fem år, og han er far til mine to  døtre. Men han var meget kvindeglad og flirtede ofte med andre kvinder,  har ekskonen forklaret politiet.- For syv måneder siden blev det  bare for meget og så blev vi skilt. Han flyttede til Bangkok, men kom to  gange om ugen til Pattaya for at besøge sine døtre.
   kilde BT Der er ikke skrevet kommentarer. Kommentarer
Du skal logge ind for at kommentere. Kommentér
 Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.
 Log ind eller meld dig til.
 
 Ingen vurderinger endnu. |