Oprettet af thai d. 02-10-2019 09:28
Statsministeren til Mint: Hjælpen er på vej
»Det er ikke at lempe udlændingepolitikken, at Mint kan få en chance til.«
Statsminister Mette Frederiksen gjorde det under sin åbningstale - endnu en gang - klart, at hun vil føre en stram udlændingepolitik. Men den skal ramme de rigtige.
Og det er altså ikke 14-årige Mint fra Køge, forståes.
Mette Frederiksen ser det nemlig ikke 'i modstrid med håndfaste krav til integrationen at anerkende dem, der gør det godt,' lyder det i talen.
»Tværtimod. Tusindvis af mennesker er kommet hertil udefra. Har lært dansk, gået i skole, uddannet sig, er i arbejde og deler vores værdier,« siger hun og fortsætter i sin tale:
»Jeg vil sige til alle jer: I indgår i samfundet. I bidrager til fællesskabet.«
Lige nu indgår Mint dog mere i det thailandske end danske samfund. På mandag er det et år siden, at hun sammen med sin mor fløj til Bangkok, fordi hun blev vurderet ikke integrerbar i Danmark.
I snart 12 måneder har familien været splittet i to: far og Malick i Køge, mor og Mint i Bangkok.
Og selvom Mints papfar, Frank Thøgersen, sammen med en feberramt Malick følger med i statsministerens tale hjemme i Køge, ser han mere frem til handling fremfor flere ord.
»Jeg håber bare, at hun holder, hvad hun lover,« siger han.
Derfor er det
»lovprogram, som regeringen i dag har sendt ud, langt mere interessant. Her kan han nemlig blive klogere på det store spørgsmål:
»Hvornår?«
kilde: https://www.bt.dk...er-paa-vej