Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Wanted' globally

Oprettet af Je suis Charlie d. 26-08-2020 13:23
#8

Vorayuth 'Boss' Yoovidhya er mistænkt for at have dræbt en motorcykelbetjent i 2012, men han er aldrig blevet dømt, og nu er tiltalen mod ham droppet.

Kort før daggry 3. september 2012 kom en sølvgrå Ferrari susende med 170 kilometer i timen gennem et af Bangkoks mest fashionable boligkvarterer.

Bag rattet sad Vorayuth 'Boss' Yoovidhya, barnebarn til den thailandske milliardær, som opfandt energidrikken Red Bull.

På samme tidspunkt var motorcykelbetjenten Wichian Klanprasert på patrulje i området. Da han svingede ind på Sukhumvit Road, blev han ramt og væltet omkuld af den sølvgrå Ferrari, der slæbte betjenten mere end 100 meter hen ad vejen, inden den speedede op og forsvandt.

Betjenten døde kort efter af sine skader.

Da politiet dukkede op, kunne de følge et spor af oliepletter, der ledte direkte fra ulykkesstedet til Red Bull-familiens luksuriøse hjem mindre end en kilometer væk.

I indkørslen fandt politiet den bulede og hårdt medtagede Ferrari.

Retssagen udskudt i årevis

I første omgang lykkedes det familien at bilde politiet ind, at det var en de ansatte i huset, der havde kørt bilen. Da politiet efterfølgende fandt ud af, at føreren faktisk var Vorayuth Yoovidhya, viste en alkoholtest, at han havde drukket. Selv påstod han, at han havde drukket efter ulykken.

læs mere her: https://nyheder.t...forsvundet