Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Danmark dejligt eller ???

Oprettet af Kent d. 10-12-2019 12:19
#1062

Det estimerede antal illegale indvandrere i Danmark i 2018 er på ca. 26.000. Det er en stigning på 18 procent siden den seneste opgørelse i 2016 fra forskningsenheden, hvor det estimerede antal var på 22.000, og en stigning på over 9.000 personer siden 2014.





Illegale indvandrere er karakteriseret ved enten at arbejde eller opholde sig ulovligt i landet. Personerne er blevet sigtet af politiet i forbindelse med forskellige kontrolforanstaltninger. Det er med andre ord personer, som politiet er kommet i kontakt med gennem deres almindelige arbejde. Det betyder også, at datagrundlaget især er baseret på illegale indvandrere, som lever på en måde, hvor de løber en risiko for at komme i kontakt med politiet.

”Det er i sagens natur ikke muligt direkte at opgøre det eksakte antal af illegale indvandrere, men antallet af illegale indvandrere estimeres ved hjælp af en indirekte metode, der blev introduceret i bogen ´Den illegale indvandring til Europa – og til Danmark‘ udgivet af ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed i 2014,” siger forskningschef ved ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed, Jan Rose Skaksen, der forklarer, at man med denne metode når frem til, at antallet med 95 procents sandsynlighed er mellem ca. 23.000 og 29.000 personer.

kilde: https://www.rockw...i-danmark/