Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Dansker endelige hjemme efter dyrt visa-run til Cambodja

Oprettet af farang d. 26-09-2021 10:37
#1

Dansker endelige hjemme efter dyrt visa-run til Cambodja

Fra august 2019 og indtil for en måned siden kæmpede 43-årige Sejr Gundel fra Hvidovre i bogstaveligste forstand for at overleve et fængselsophold i en umenneskelig fængselscelle i et af Asiens fattigste lande, Cambodja.

Nu er Sejr Gundel endelig hjemme i Danmark igen efter et to år langt mareridt. Undervejs tabte han sig 24 kilo.

For Sejr Gundel startede det årelange mareridt i august 2019, hvor han egentlig boede i Thailand og drev et spisested sammen med sin thailandske kone.

For at kunne få fornyet sit visum var han dog nødt til at tage en kort tur til nabolandet Cambodja. Her begik han sit livs dumhed ved at tage imod en pose med under 0,1 gram narko af typen metamfetamin. Det svarer til vægten af cirka fem riskorn.

»Det var en fælde, der var sat op. Jeg blev i en brandert lokket til at tage imod posen uden at skulle betale for den og fik besked på at gå op på mit værelse på et guesthouse. Få minutter senere væltede det ind med politifolk. Den fejltagelse mistede jeg alt på i løbet af to sekunder.«

»En argentiner og tre andre blev anholdt samtidig. Det er sådan, at politifolk, advokater og andre tjener en masse penge, jo flere de får i fængsel,« tilføjer han.

Efter anholdelsen havnede Sejr Gundel i det berygtede provinsfængsel i Siem Reap i det nordvestlige Cambodja.

Efter sønnens anholdelse blev hans mor i Danmark opmærksom på advokaten Henrik Hasseris Olesen, der har gode kontakter i Cambodja. Han havde tidligere hjulpet den danske kvinde Johanne Vinther Axelsen, som i 2009 blev idømt 15 års fængsel i det fattige land.

Advokaten har stadig gode kontakter i Cambodja, hvor korruption er et udbredt problem.

En af de værdifulde kontakter var den lokale dansker Michael Engquist.

»Både Henrik og Michael har været fantastiske med at hjælpe mig. Ellers havde jeg ikke haft mulighed for at hjælpe min søn, som i den grad havde brug for det,« siger Susanne Sejr med taknemmelighed.

Og advokaten var ikke i tvivl om, at han gerne ville hjælpe den narkodømte dansker.

»Læs nærmere på: BT


...

KRIMI 15. jan. 2009 - 6:18 | Opdateret 13. sep. 2012 - 0:08
Forfærdelse over dom: 15 år i fængsel i Cambodja


læs mere her https://www.bt.dk...i-cambodja

Oprettet af sam d. 26-09-2021 18:12
#2

Man skal overholde landet love og regler-uanset hvilket land man er i.

Jeg blev lokket- det tror jeg ikke på.

Jeg var beruset, nå så stop med at drikke dig fra sans og samlig.

Jeg blev lokket i en fælde, ja det tror du nok, men du gjorde det jo helt frivilligt!

Oprettet af Hans d. 26-09-2021 19:16
#3

sam skrev:
Man skal overholde landet love og regler-uanset hvilket land man er i.

Jeg blev lokket- det tror jeg ikke på.

Jeg var beruset, nå så stop med at drikke dig fra sans og samlig.

Jeg blev lokket i en fælde, ja det tror du nok, men du gjorde det jo helt frivilligt!


Husk danskere i udlandet er altid uskyldige, de blev lokket i en fælde ((6))

citat fra en dansker der har prøvet turen:

'Sammensværgelse'
- Der er tale om et 'setup', hvor mine ansatte med hjælp fra en politimand har opfundet beskyldningerne, så de kan få tilkendt en erstatning på 30.000 kroner, udtalte Svend Erick Jonasson i forbindelse med retssagen.


SE videoen her https://www.tv2fy...i-cambodja

læs mere her: https://www.thai-...ad_id=2103

Redigeret af Hans d. 26-09-2021 19:21

Oprettet af peter greersen d. 27-09-2021 08:12
#4

Fængslet dansker venter på dom i Cambodja

Det er et "set up". Sådan siger den 64-årige dansker Svend Erick Jonasson, der har siddet varetægtsfængslet i Cambodja siden 27. august. Han er anklaget for mod betaling at lade gæsterne have sex med de unge mandlige ansatte på sit hotel, Seven Inn, og for selv at kræve sex af de unge mænd på mellem 15 og 21 år.




Redigeret af ADM d. 27-09-2021 08:20