Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Uventet toiletbesøg: Pytonslanger

Oprettet af eneber d. 02-06-2018 05:01
#1

Sidste år var det i et sådan omfang, at det lokale brandvæsen i Bangkok brugte flere kræfter på at fange slanger end på at slukke ildebrande.



Det kan give kuldegysninger over hele kroppen, bare at tænke på det.

Indbyggerne i Thailands hovedstad, Bangkok, oplever i stigende grad at få ubudne gæster, når de først har sat sig til rette på tønden. Et besøg, der - bogstaveligt talt - kommer bag på dem.

Flere og flere pytonslanger er nemlig begyndt at snige sig op fra kummen og bide de toiletsiddende i deres ædlere dele.

Ifølge Politiken skyldes det, at slangerne for alvor har gjort deres indtog i den thailandske hovedstad, hvor brandvæsenet sidste år modtog over 34.000 opkald fra borgere, der havde stiftet bekendtskab med en slange i deres hjem - typisk pytonslanger.

Rabiesepidemi hærger i Thailand

Antallet af slangeopkald er på syv år vokset til det femdobbelte. Til sammenligning var det kun 7.497 opkald, der sidste år drejede sig om brand, skriver Politiken. Med andre ord bruger brandvæsnet altså markant mere tid på at fange slanger ude i de små hjem end på at slukke ildebrande.

Den voldsomme udvikling kan forklares på mange måder. Først og fremmest vil nogen helt sikkert finde det nærliggende, at slangerne vender tilbage til deres naturlige habitat, fordi Bangkok praktisk talt er bygget oven på en sump.

Læg dertil den massive befolkningstilvækst, som Bangkok - ligesom mange andre asiatiske storbyer - i øjeblikket oplever. Myndighederne anslår, at over otte mio. mennesker nu bor i den thailandske hovedstad.

Politiet har fundet to meter lang pytonslange i have - nu bliver ejeren efterlyst

Det har den konsekvens, at mange må slå sig ned i yderområderne. Her er sumpområderne udtalte og kloakeringen ofte utæt, hvilket gør udkantshjemmene særligt udsatte for slangebesøg.

Derudover bidrager Bangkoks jammerlige affaldssystem ligeledes til udviklingen. Om aftenen hober affaldsbunkerne sig op i gadebilledet og er med til at tiltrække rotterne, et af pytonslangernes favoritmåltider.

Og takket være Chao Phraya-floden, der snor sig gennem hele byen, er det ganske overskueligt for slangerne at komme dertil og indtage det.



https://jyllands-...hovedstad/