Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Våbenfly fra Nordkorea tilbageholdes

Oprettet af bamsen d. 12-12-2009 18:07
#1

http://ekstrablad...268943.ece

Et fragtfly fra Nordkorea, som foretog en ikke planlagt landing i Bangkok,
viste sig at medføre 40 ton missiler, granater, geværer og andre våben


Myndighederne i Thailand har tilbageholdt et fragtfly fra Nordkorea,
efter at det viste sig, at flyet var tungt lastet med våben.

Det siger den thailandske regering.

Flyets besætning bad om tilladelse til at lande i lufthavnen i Bangkok
for at tanke brændstof, da inspektører opdagede, at der var missiler,
raketdrevne granater, geværer og andre våben i flyets bug.

- De erklærede, at varerne om bord var udstyr til olieboring.
Men da vi undersøgte det, opdagede vi, at det var våben alt sammen,
siger vicepremierminister Suthep Thaungsuban, som har ansvaret for den nationale sikkerhed.

Thailandsk politi siger, at fem besætningsmedlemmer er anholdt.
Fire af dem er fra Kasakhstan, mens den femte kommer fra Hviderusland.

En talsmand for det thailandske flyvevåben, kaptajn Montol Suchookorn,
siger, at flyet var chartret og kom fra den nordkoreanske hovedstad, Pyongyang.

Lokale thailandske medier rapporter, at der var 40 ton våben om bord,
og de menes at være registreret i Georgien.

Suthep siger, at de thailandske myndigheder indleder en efterforskning,
som bliver omfattende, fordi flere lande er involveret i sagen.

Thailandsk tv rapporterer, at anholdelserne skyldes et tip fra udenlandske efterretningsorganer.
En talsmand for den amerikanske ambassade i Bangkok, Michael Turner
, kan ikke bekræfte, at USA har været involveret i sagen.

De anholdte kan ventes sigtet for at have afgivet falske toldoplysninger,
siger den thailandske regering.

julebamsen

Oprettet af lindyras d. 12-12-2009 18:50
#2

http://translate....gpair=auto|da&tbb=1&ie=utf-8