Se emne

Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Golf og Dea
ribe
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 13-09-2020 16:46
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 146
Tilmeldt: 22.06.14
 Status: Offline



Min hund er min 'løbemakker', min bedste ven, min lykkepille med pels

Golden retrieveren Dea er blevet en meget værdifuld makker for 48-årige Golf Yos-Anan fra Sundbyøster. Han fik hende for tre år siden, efter han blev opmærksom på, at en trænet servicehund kunne gøre hverdagen meget lettere.

- Jeg har altid haft hund, mine forældre havde også hund, da jeg stadig boede i Thailand. Jeg har et meget socialt liv, går til handicapsport og kørestolstennis og nogle af dem, jeg mødte der, havde en servicehund. Da min gamle labrador døde, blev jeg ked af det og tænkte, at nu gad jeg ikke have hund længere. Men efter to-tre måneder besluttede jeg mig for at prøve få en servicehund, fortæller Golf.

Hun kan med sin mund løfte en kurv med et par liter mælk. Hun kan åbne døre, trykke på kontakter, samle tabte ting op og i det hele taget gøre meget af det, der er svært, når man sidder i kørestol.

Blev lam i Thailand

Golf sidder i kørestol, fordi han blev rygmarvsskadet og delvist lam som 18-årig, da han stadig boede i Thailand.

- Jeg var ung og dum. Mig og en kammerat var ude og lege med en pistol, som han havde 'lånt' af sin far. Så skete der et uheld, pistolen gik af og ramte mig i højre side og gik igennem min rygmarv. Jeg blev lam det sekund, jeg mærkede det med det samme, fortæller han.

Det sociale sikkerhedsnet i Thailand er anderledes end i Danmark.

- Der får man at vide, at du bare skal blive hjemme, og så skal din familie forsørge dig. Og så var der også noget buddhisme i det: Jeg havde sikkert gjort noget i det forrige liv, som betød, at det her ville ske for mig.

- Jeg var meget ung, og det var svært, for man ville gerne så meget, og man så andre starte på universitetet. Men jeg blev efterhånden bedre til at se, hvordan jeg skulle komme videre, siger Golf.

Nyt liv i Danmark

Han kom på en teknisk skole for handicappede, hvor han lærte at arbejde med elektronik og computere. Skolen havde en del frivillige undervisere fra New Zealand, Australien, England og fra Danmark.

- Der mødte jeg min danske kæreste, og det var derfor, jeg kom til Danmark. Vi blev gift og fik en søn, som i dag er 12 år, fortæller Golf.

Golf uddannede sig som datamatiker og tog en professionsbachelor i webudvikling.

»Læs nærmere om Golf og Dea her: Ama'r Liv
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Golf Diverse 2 17-03-2015 05:41
hvem kender noget til golf i Hua Hin Golf baner 3 06-12-2011 02:15
var det noget med en runde golf Alt mellem himmel og jord 1 09-11-2009 07:21
Golf Begynder Kursus Alt det andet 2 06-07-2009 11:41

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.20 sekunder | 116,387,703 Unikke besøg | jQ Blog