Se emne

Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Thailands centralbank overvejer indgreb mod baht-spekulation
M55
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 24-08-2017 10:38
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1875
Tilmeldt: 23.10.09
 Status: Offline

Den thailandske centralbank, Bank of Thailand, overvejer at indføre ekstra foranstaltninger for at begrænse spekulation i den lokale valuta, thai-baht.

www.thai-dk.dk/uploads/baht_9_large_725.jpg


Ifølge den engelsksprogede avis Bangkok Post kommer meldingen, efter at centralbanken har observeret lejlighedsvis forøgelse i mængden af valutatransaktioner, der har presset den i forvejen bekymrende stærke baht yderligere op.

Styrkelsen af baht på mere end 7 pct. siden begyndelsen af indeværende år er hovedsageligt forårsaget af dollar-svækkelse og en forbedret indenrigsøkonomi, noterer vicedirektør i Bank of Thailand, Vachira Arromdee, der er chef for bankens Financial Markets Operations Group, i en erklæring.

"Det finansielle marked er imidlertid blevet mere volatilt på grund af eksterne faktorer, især geopolitiske risici og politiske problemer i USA. Derfor kan nogle markedsaktører have benyttet lejligheden til at spekulere i regionale valutaer, hvilket har presset baht," siger Vachira Arromdee.

Bank of Thailand vil kræve yderligere oplysninger fra de kommercielle banker i tilfælde af et usædvanligt stort antal overførsler mellem udenlandske baht-konti, der kan vedrøre baht-spekulation.

"Det ser ud til, at de kæmper hårdt. Det signalerer til markedet, at de er opmærksomme på - og villige til - at komme med tiltag for at forhindre overdrevne valutakursbevægelser motiveret af spekulation," siger kapitalmarkedsschef Kobsidthi Silpachai fra Kasikornbank.

Bank of Thailand har adskillige gange luftet bekymringen over den stærke baht gennem det seneste halve år. Banken har overvejet at sænke renten, men det overophedede ejendomsmarked med fare for en boble-brist i især Bangkok har været en hæmsko for at bruge rentevåbenet i valutasammenhæng.

Thai-baht blev mandag styrket til 33,18 baht per dollar fra 33,23 baht i kølvandet af stærkere BNP-vækstdata end ventet for andet kvartal. Væksten løb op i 3,7 pct., hvilket er den højeste vækst i fire år, og også højere end de ventede 3,2 pct. og første kvartals vækst på 3,3 pct.

Kommentaren fra Bank of Thailand har sendt dollar tilbage til 33,25 baht.


http://borsen.dk/...ation.html
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Koh Mak En af Thailands få velbevarede hemmeligheder Syd Thailand 3 09-08-2024 10:16
Thailands største parti, Move Forward, bliver opløst ved forfatningsdomstolen Nyheder på dansk 1 07-08-2024 16:46
Forklarer: Thailands nye Visa-free entry 60-dages indrejsestemplet Visa til Thailand 1 05-08-2024 09:31
Khemdee udtaget til Thailands A-landshold Hele Thailand 5 03-07-2024 08:38
Særegen art af spøgelseshajer opdaget ud for Thailands kyster Nyheder på dansk 2 29-03-2024 11:16

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.18 sekunder | 116,572,614 Unikke besøg | jQ Blog