Thailands hovedstad er trådt ind i den globaliserede tidsalder. Det trendsættende kvarter får ny adresse hvert år. Trafikken er både over, under og på selve gadeplanet. Højhuse, der skygger for livet, er nu i overtal, og den nationale regering arbejder på at skabe wi-fi-adgang overalt i storbyen. Udbuddet af hoteller, restauranter og forlystelser tælles i titusinder. Shopping er alle vegne; i pop-up-markeder på gadeplan og i luftnedkølede betonkomplekser.

På den baggrund kan Bangkoks ophav godt blive glemt. Men ikke her. For det klassiske Bangkok rummer oplevelser, der nærmest i trods mod globaliseringen fremstår autentiske – i området omkring byens udgangspunkt, tæt på floden, hvor kongerne af Siam i 1782 anlagde en ny hovedstad og byggede strålende templer og siden brede boulevarder. Her er områder, hvor man endnu kan møde det lokale, det historiske, det kitschede og det meget thailandske.

Gamle kvarterer med faldefærdige butikker og toetagers huse med patina og afskallet maling er ved at gå til, hvis de da ikke allerede er opkøbt og konverteret til indkøbscentre. Men der er stadig en puls, der slår på gadeplan; ved blussende mobile køkkener, hvor folket samler sig på plastikskamler.


Der er dunsten fra kloakkerne og frugthandleren med de sødlige, fint udskårne ananas, der kappes om at dominere gadelugten. Der er endnu skrøbelige huse og klassiske bygninger indrammet af søjler og pragt, som minder om, at Bangkok for ikke så længe siden var præget af plads og store armbevægelser.

En del af det kan beses fra floden, som løber gennem storbyen. Her har du fred fra Bangkoks kaos, der ellers gør det næsten umuligt at planlægge sin færd i detaljer. Kodeordet for et kort nedslag, som en weekend, er at arbejde med attraktioner, som ligger i samme område. For du kan ikke nå hele Bangkok. Og det gør heller ikke noget.

http://politiken....hovedstad/