Se emne

Thai-Dk Din debat side :: Bo og leve i Thailand :: Manse's Klumme
Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Den gule bog, yellow tambien ban
manse
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 05-08-2009 09:22

Bruger

Antal indlæg: 697
Tilmeldt: 22.02.09
 Status: Offline

Oplæg til den gule bog. Lad mig få feedback, hvis det helt tosset eller ændringer er krævet. Måske webmaster nu vil lave en side eller hvad det nu hedder med disse emner, men jeg vil da tro, at det skal være som et fast link her på siden, så dem der har den interesse, bare kan aktivere denne og ikke skal søge og søge for at finde eventuelle svar på deres spørgsmål.

Manse


Den gule bog, yellow tambien ban, har jo været til genstand for megen diskuteren frem og tilbage, om det virkelig kan betale sig at få en sådan. Min mening er, at den er god at have, for hvis man vil købe bil, have kørekort, oprette bankkonto med visakort o.s.v., ja så gør den mange livet lidt nemmere, for man tager bare en kopi af denne, og viser den sammen med bogen, så er min erfaring at de forskellige offentlige ansatte arbejder anderledes med din sag.

Det skal bemærkes at den gule bog ikke er et dokument der viser, at du har hus. Den beviser kun, at du er fast tilknyttet denne adresse, og dette giver i mange tilfælde fordele ved ansøgninger om ditten og datten. Hvad jeg følgende oplyser, er kun en guide for, hvordan reglerne egentligt skulle være, men som alle fastboende her ved (undskyld hvis jeg træder nogen over tæerne med det ord), så har to forskellige kontorer sjældent den samme opfattelse, så hvis du skulle ønske at have en sådan bog for fremtiden, ja så skal den enkelte bare kontakte det lokale kontor (Amphur) og her finde ud af hvad de egentlig ønsker af papirer, men som en guide vil jeg opsætte de regler der egentligt er gældende.

Jeg selv fik min gule bog inden for en time, men det skyldes, at jeg havde hjulpet byen i en given situation, så viljen til samarbejde var til stede, men så heldige er der jo ikke alle der er.

Følgende papirer ligger til grund for en ansøgning om den gule bog:

1. Du skal på ambassaden (danske) for at få verificieret din person. D.v.s. Navn, hvor du er født, datoen for fødsel, ægteskabelige status, straffeattest, nuværende indkomst og en godkendt kopi fra ambassade af dit pas.
2. Når det er sket, skal alt oversættes til Thai. Det kan jo gøres flere steder. Hvis du ikke kender nogen, kan Bent her fra siden måske gøre dette.
3. Når alle disse dokumenter er i orden, skal du på endnu et besøg. Denne gang til udenrigsministeriet i Thailand for at få det hele godkendt.
4. Når alt dette fodarbejde nu er gjort, kan du tage alle disse papirer til det lokale amphur, men du skal også huske at bringe det originale hus registration, og ID kort plus en underskrevet kopi, samt en kopi af den der ejer huset. (fleste tilfælde konen). Konen eller kæresten skal så gå med dig. Her sammen med overhovedet fra området (Phoo yai Baan), og hvis du har et ekstra vidende så skulle alt være klart.
5. Hvis du er officielt gift i Thailand, ja så gør det proceduren nemmere, for så ved myndighederne hvorfor du ønsker dette dokument, men hvis dette ikke er tilfældet, ja så kan det engang imellem koste lidt ekstra benarbejde.
6. Hvis du så medbringer navnet på det land hvor huset er bygget, husk det på disse dokumenter altid er noget på begge sider. Samt vellignende pasbilleder ja 5. stk. kan de da altid bruge. Ja så skulle den enkelte være klar til en sådan ansøgning for den gule bog.

Jeg er ikke advokat, ej heller er jeg expert I Thailandske forhold, men derfor vil jeg da lige have lov til at sige, at denne gule bog jo ikke beviser noget om ejerskab af hus des lige. Den siger kun du har fast adresse der og der, men den erfaring jeg har gjort er, at det gør livet meget meget lettere, hvis man vil købe bil i ens navn, hvis man vil have thai kørekort, hvis man skal søge retirement visa, hvis man vil oprette bank konto med visa o.s.v.. Min overbevisning er, at den gule bog, er etstykke papir om du vil gøre mange ting lettere herude.

Som altid, her jeg mener jeg altid, så er ovenstående kun en guide, fordi det jeg skriver, det er måske ikke gældene for det kontor du besøger et eller andet sted herude, men tag det som en guide, for så er jeg overbevist om, at du ville undgå de alt for store problemer.

Da jeg skulle ansøge om denne gule bog skulle jeg kun gøre følgende:

1. Min kones blå bog og en kopi af denne
2. Vores officielle ægteskabspapirer , som jo er thai. Hvis ikke skal de oversættes. Og en kopi af dette.
3. Konens ID og en kopi af dette.
4. Vise mit danske pas, og en kopi af dette.
5. 4. pasfoto
En time efter havde jeg den gule bog, og andet skulle der ikke til her, måske det samme hvor du vil slå dig ned, ja hvem ved, men undersøg det, og gå derfra.

Husk en ting, og det er meget vigtigt. Diskutere aldrig med en Thai official, hvis vedkommende ønsker et eller andet, kan du ved dialog, med smil, få mange af dine ting igennem uden at denne person føler at ansigtet bliver trådt på.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
hassel
#2 Udskriv indlæg
Skrevet d. 05-08-2009 17:28
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 276
Tilmeldt: 04.08.09
 Status: Offline

tak for dine fine råd jeg flytter jo nok til thailand næste år
hvor vi skal bo finder jeg ud af måske oppe nordpå i Chiang Mai området eller bangkok



husk at leve livet mens du kan, om lidt er kaffen klar Grin
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Røde og gule kort udstedt i Phuket, udlændinge deporteret Nyheder fra Phuket 1 20-03-2023 17:16
To års fængsel for kalender med gule badeænder Nyheder på dansk 1 13-03-2023 15:36
De gule er på vej Nyheder på andre sprog 2 07-06-2012 06:47
It's time for Thais to get their yellow shirts ready Nyheder på andre sprog 1 16-11-2011 01:08
De gule... De fastboende 5 25-03-2011 17:23

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.19 sekunder | 116,374,738 Unikke besøg | jQ Blog