Antal indlæg: 410 Tilmeldt: 04.12.11 Status: Offline
En otte tons tung brydeshval var, hvad der mødte thailændere, der søndag var ude at gå en tur i skoven. Se stort billede "Klik her"
Søndag mødte der flere thailændere et mindre chok i Samut Prakan lige syd for Thailands hovedstad Bangkok. Midt inde i en mangroveskov lå der nemlig en strandet hval.
Det var en brydeshval, der formentlig er skyllet ind i skoven under højvande, efter den er død af chok. Det er i hvert fald eksperternes bud.
Veterinærlæge Nuntarika Chansoe fortæller, at der er tale en han, der ikke nåede at blive mere end ti år gammel. Samtidig slog hun fast, at hvalen formentlig har vejet omkring otte tons.
Undersøgelser har vist, at der ikke var noget blod i hjertet. Det kunne tyde på, at hvalen var død af chok. Sandsynligvis er den store hval blevet fanget i nogle fiskenet, da den havde mærker, der kunne tyde på, fiskere har fået skåret den, da de ville have den ud af nettene, skriver thailandske medier.
Normalt vil døde fisk i Thailand blive smidt i havet for at tjene som føde for deres artsfæller, men hvalen på otte tons er så fordærvet, at myndighederne er bange for at kadaveret vil forårsage forurening. Den døde hval i stedet skåret i stykker og kødet kremeret, mens knoglerne skal bruges til forskning.
I år 2000 strandede der netop en brydeshval i Isefjorden, hvilket var første gang man med sikkerhed så arten i Europa. Ellers er det normalt en art, der holder til langs kyster i det Indiske Ocean og Stillehavet