Se emne

Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Eksplosioner ryster populært turistmål i Thailand
masa
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 26-03-2014 03:31
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 239
Tilmeldt: 12.12.13
 Status: Offline

THAILAND: Den thailandske by Chiang Mai, der er et populært mål for udenlandske turister, blev fredag aften lokal tid ramt af en række eksplosioner, som efterlod flere mennesker såret. Det oplyser det lokale politi ifølge AFP.

Eksplosionerne fandt sted få timer efter, at den thailandske forfatningsdomstol erklærede sidste måneds parlamentsvalg i strid med landets forfatning og dermed ugyldigt. Ifølge domstolen blev valget ikke afholdt på samme dag over hele landet, som forfatningen kræver.

Målene var en seafood-restaurant, en tankstation og et bryggeri - alle steder ejet af familier med tilknytning til anti-regerings demonstranter.

Fire mennesker blev såret i angrebene. De er dog alle uden for livsfare, fortæller Chiang Mais politichef, Grit Gitilue, til AFP.

»Vi har fastslået to mulige motiver til angrebene: Personlig konflikt eller politisk konflikt. Vi hælder mest til nummer to,« siger han og tilføjer, at der endnu ikke er nogen anholdte.

Yderligere to eksplosioner fandt sted under en protest mod regeringen i den østlige provins Chonburi fredag aften lokal tid. Ifølge politiet kom ingen til skade.

Uroen er et tilbageslag i Thailands forsøg på at lokke turister og investorer tilbage til hovedstaden, Bangkok, hvor en undtagelsestilstand blev ophævet for få dage siden.

Undtagelsestilstanden blev indført for knap to måneder siden på grund af massive folkelige protester mod den siddende regering og premierminister, Yingluck Shinawatra. Den erstattes dog af en ny, særlig lov, der skal sikre »indre sikkerhed«, og som træder i kraft 30. april, oplyser den thailandske regering ifølge AFP.

Demonstrationerne i Thailand har de seneste måneder kostet 23 mennesker livet.

Det er endnu uvist, hvornår der skal afholdes nyt valg.


http://www.bt.dk/...i-thailand
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Dirv. Nyheder på dansk fra Thailand Nyheder på dansk 51 23-11-2024 11:59
Smag på Thailand Hele Thailand 162 21-11-2024 16:52
Discover Thailand | The Most Amazing Places in Thailand | Thailand Travel Documentary Hele Thailand 8 16-11-2024 15:49
Brøndby Strand: Livet som dansk præst i Thailand (7. november 2024) Alt mellem himmel og jord 2 01-11-2024 12:06
VISA changes in Thailand Visa til Thailand 8 26-10-2024 17:33

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.27 sekunder | 116,395,444 Unikke besøg | jQ Blog