Se emne

Thai-Dk Din debat side :: Bo og leve i Thailand :: Skik og brug
Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Den Danske Pattaya Fond
thai
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 19-12-2012 01:52
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 3352
Tilmeldt: 03.07.09
 Status: Offline

Den Danske Pattaya Fond har valgt at støtte Pattaya Orphanage, Father Ray Foundation og Child Protection and Development Center, fordi vi gennem årtier har fuldt det gode arbejde, organisationerne gør for Thailands nødstedte børn og unge.
www.thai-dk.dk/uploads/14_PO4.jpg


Vi er ikke blandt de største humanitære fonde eller foreninger i verden, og det er vi tilfredse med, fordi vi oplever gennemsigtighed i vores arbejde. Vi kan tydeligt se og mærke de gode resultater, Danmark er med til at skabe for de mere end 1.500 børn og unge, vi arbejder for. Vi har et nært forhold til organisationerne, fordi vi kender til deres arbejde og menneskerne bag.

Hver organisation har projekter, der specialiserer sig i at hjælpe børn i deres særlige, individuelle situationer – om de er gadebørn, børn med handicap eller noget helt tredje. Og der er fortsat behov for massiv hjælp til Pattayas mange underprivilegerede børn og unge, der ellers ville have svært ved at klare sig i en by, hvor sexturisme og organiseret kriminalitet er en del af hverdagen.

Nedenfor finder du en beskrivelse af byen, Pattaya, og de enkelte projekter, Den Danske Pattaya Fond donerer penge til.



Pattaya – der var engang en fiskelandsby

Da en gruppe amerikanske soldater opdagede Pattaya tilbage i midten af 1960erne, var det en landsby med hvide sandstrande, palmetræer og smukke lokale piger, der mødte deres øjne. Soldaterne var på orlov fra krigen i nabolandet, Vietnam, og de havde brug for at komme væk fra Bangkoks neonlys og stressende storbystemning.

Soldaterne fandt et uberørt paradis i Pattaya, hvor bølgerne var perfekte til surfing, og den lokale gæstfrihed var nærmest ubegrænset.

Som årene gik, og historierne om de smukke piger og billedskønne sandstrande blev fortalt blandt kammeraterne i det krigsplagede Vietnam, begyndte flere og flere soldater at valfarte til Pattaya. Efter Vietnamkrigens afslutning begyndte turismen for alvor at tage fart i slutningen af 1970erne.

Pattaya voksede i takt med det stigende antal turister. Nogle kom for bølgerne og sandstrandene, mens andre besøgte Pattaya på grund af de smukke piger. Byen blev hurtigt verdenskendt på grund af omfattende prostitution. Mænd fra hele verden ville møde de eksotiske piger. Og pigerne kom fra hele Thailand, fordi de havde hørt historier om de gode penge, der kunne tjenes gennem prostitution.

I dag har Pattaya mere end 100.000 faste indbyggere, men hvert år besøger mere end fire millioner turister byen. I dag, som dengang, kommer enkelte for strandene og bølgernes skyld, men langt størstedelen af turisterne besøger byen for pigernes skyld.

Pattayas sexindustri er så omfattende nu, at de lokale prostitutionsbagmænd henter piger fra Østeuropa, mens de lokale piger fortsat flytter til for at tjene hurtige penge. Den omfattende prostitution resulterer i mange uønskede graviditeter, og når de uønskede babyer fødes, bliver de heldige afleveret til os, men der findes også mange babyer, hvis skæbne er mindre lykkelig.

I dette barske og kyniske miljø findes der også mere end 2.000 gadebørn – helt ned til seks årsalderen. Vi taler om børn, som er flygtet fra nedbrudte hjem eller forældre, der misbruger dem. De kommer til Pattaya, fordi de hører historier om storbyens gode liv og hurtige penge, men der går ikke mange uger i den barske virkelighed, før børnene forstår, at den eneste ernæringsvej er byens uofficielle varemærke, prostitution.

forsættes her http://www.dendan...17&lang=da
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
deepseadivers
#2 Udskriv indlæg
Skrevet d. 19-12-2012 10:42
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 303
Tilmeldt: 23.10.09
 Status: Offline

Father Ray var en gæv gut, som døde af skam!

Midt halvfemserne var vi et godt team som byggede en kampan sponser / SAS legeplads til ungerne.

Tror vi alle fik en god oplevelse.
Lapidary and Jewelry consltant
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
IT
#3 Udskriv indlæg
Skrevet d. 19-12-2012 13:44
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1773
Tilmeldt: 11.09.09
 Status: Offline

projektet lever videre trods alt, der er altid mange børn i den by der har brug for lidt hjælp
Isan is the poorest region of Thailand: in 2002 average wages were the ... Isan (Isan/Thai: อีสาน; also written as Isaan, Isarn, Issan, ...
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Pattaya bikini run 2024 videoer Fra Pattaya 3 06-11-2024 15:03
Pattaya International Tattoo Festival 2024 Fri debat: Pattaya 4 20-10-2024 10:55
film og dokumentare danske.. Film, bøger etc 87 18-10-2024 14:53
Panik i Pattaya Mall, da Giant Python forårsager kaos videoer Fra Pattaya 1 03-10-2024 09:41
Pattaya Oktoberfest 2024 The Ultimate German Food and Drink Festival Amazing Pattaya 1 11-09-2024 07:28

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.24 sekunder | 116,373,620 Unikke besøg | jQ Blog