Se emne

Thai-Dk Din debat side :: Bo og leve i Thailand :: Dagbogen
Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Dagbogen 25.05.2012 Kanchanaburi
Pen
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 25-05-2012 03:41
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 337
Tilmeldt: 04.12.11
 Status: Offline

Dagbogen 25.05.2012 Kanchanaburi

Godmorgen Dagbog.



Et længe ønsket projekt blev til virkelighed, og en kedelig oplevelse…..

Inspireret af AL 48’s tråd om forurening der er uhyggelig stor i Thailand fordi befolkningen ikke ved bedre, fik mig endelig til at køre ned til floden for at tage et par billeder. Men inden vi nåede derned, stoppede vi for at kigge på en kongelig indsamling der var placeret ved guvenørens pompøse hus der ligger ved byens gamle mur. Store og meget flotte træfigurer var placeret under et telt for skyggens skyld, og skulle samle penge ind til ubemidlede folks velfærd hvis jeg forstod Kat ret. Iblandet hellige Buddha figurer der blev tilbedt og dekoreret med blomster man kunne købe til 20 Bht, sørgede for at der kom penge I kassen der fik en gut til halvløbende til at returnere de købte blomster folk pyntede figurerene med. Sgu noget af et skuespil at se på, men smart udregnet, man blander tro ind I en indsamling og får på den måde samlet penge ind Sad

Nå jeg fik endelig rullemarie lokket væk fra sprækkerne hvor man kunne putte penge I, og kørte hurtigt videre ned mod floden, hernede ligger der en gammel papirfabrik der har set bedre dage, bygningerne er meget forfaldne ligesom området de ligger på hvor kvæg går rundt og græsser og hvor en stor slidt presenning er sat op for at skærme for det triste syn og måske forureningen ??

Jeg har taget nogle billeder og en 10 sekunders film der viser det giftigt udseende vand der konstant bliver pumpet ud i floden, klods op af et resort, Nita Rafthouse, der som man kan læse på skiltet, reklamerer med en pragtfuld udsigt til solnedgangen og et fantastisk køkken. Det var svært at få et klart billede af spildevandet der blandede sig med vandet i selve floden uden at virke alt for interesseret, men det skete under de flydende guest houses og stinker forfærdeligt, så hvordan man kan sidde og nyde maden til solnedgangen er mig en gåde. Vandet er som i kan se, hvidt og skummende og kommer i en lind strøm døgnet rundt, og stående oppe over den lille biflod, vel en 5 meters penge fra vandet, er det tydeligt at lugte, der bliver brugt klorin i store mængder, men velkommen til Nita Rafthouse.



www.thai-dk.dk/penfoto/1/DSCF7587.jpg


Oven på den her kedelige oplevelse der for mig viser at der ingen kontrol er med hensyn til forurening, kørte vi lidt videre for at sidde i skyggen på den nye Chuk Ka Done Pier pier. Her har jeg også været mange gange alene da jeg var heroppe første gang, den lejede cykel knirkede godt nok gevaldigt på den stejle bakke på tilbageturen, men klarede ellers skærene godt. Og på mystisk vis forsvandt der 2 timer mens vi sad og studerede den lille færge der krydser floden for den nette sum af 6 Bht, vi studerede de mennesker der som os, satte sig og blot kiggede ud på floden og det der skete der. De flydende restauranter der ligger på begge sider af pieren, men dog omkring 50 meter fra selve pieren, havde travlt med at betjene turister der brugte en halv time på at spise, inden de blev jaget op i bussen igen. Den form for stress havde vi gudskelov ikke, vi brugte synet af de mørke drivende skyer der konstant driver ind over byen uden dog at give andet end en lille byge, som terapi til lyden af den langsomt bankende motor fra færgen, til at få timerne til at forsvinde. Totalt afslappende oplevelse der kan anbefales hvis man ikke er til overrendte turiststeder, og får en til at glemme at man rent faktisk befinder sig i en storby, hvor trafikken kun 500 meter væk, buldrer afsted som sædvanligt Stres

Men jeg tror at jeg fandt Kat’s grænse for hvor lang tid hun kan undvære mad, for hun begyndte at sidde uroligt på sædet ved siden af mig. Og for lige som at understrege at det var alvorligt det her, startede hun en psykisk terror der gik ud på at langsomt at opgradere sin stønnen og jamren mens hun tog sig til spærreballonen. Så der var ikke andet at gøre, end at køre hen til en lille restaurant hun havde set på vejen hvor hun spiste et eller andet underligt udseende jeg takkede pænt nej tak til, og stillede mig tilfreds med den kølige hun købte til mig (helt uopfordret selvfølgelig Thumb), inden vi endelig kunne køre videre mod det næste mål. Ikke noget hypet shoppingcenter eller gøgl, næh, såmænd bare de vanlige cement trin ned mod floden hvor vi så tit sidder og kigger på fyrene der fisker her. Og her er sgu pragtfuldt hvis man ser bort fra alt det plastik og andet affald der flyder forbi og ødelægger det samlede billede. De gamle rustne og slidte flydende restauranter der ligger parkeret her, forstyrrer desværre en del af udsynet til floden, men kan skimte floden og livet gennem de åbne restauranter, og lidt har jo også ret.

www.thai-dk.dk/penfoto/1/DSCF7597.jpg www.thai-dk.dk/penfoto/1/DSCF7601.jpg

Så her forsvandt også et par timer i selskab med de 4 kilo rambutan Kat havde købt ved en pickup der larmende gjorde folk opmærksom på at 4 kilo kostede 50 Bht, og 9 kilo kostede 100 Bht. Desværre har vi endnu ikke været heldige at se nogen fange noget her små 50 meter fra spildevandet fra papirfabrikken, kun toiletpapir og plastik er hevet op på land de mange gange vi har siddet her. Men her er pragtfuldt midt blandt Thaier, der som altid kigger nysgerrigt på mig, selv om de har set mig mange gange, så her nyder vi også at sidde og kigge music

Mens vi sad her og hyggede os, begyndte Kat at fortælle om de ting jeg skulle købe til den lille når hun havde født, jeg skulle købe tøj og bleer til den lille, og så give hende det når det var overstået. De nyfødte får åbenbart ikke som hjemme kluns på, det skal man selv komme med. Så jeg kunne straks se at jeg var ude i noget snavs med mine evner udi børnetøj, så jeg hankede op i den tykke og kørte ind til Kanokan shopping centeret hvor jeg havde set der lå en forretning med den slags ting. Her fik vi købt en seng der kostede 3.600 Bht Græder, samt en masse tøj og andet forskelligt uden dog at være færdige som Kat siger. Jeg aner sgu ikke hvad der kræves, og Kat kan ikke huske hvad man skal købe (hun kan stadig ikke finde ud af Tesco Lotus ved ikke) så vi var nødt til at lægge det hele i hænderne på pigen der solgte os tingene, altså lige bortset fra når hun viste os noget lyserødt der fik mig op på lakridserne til stor morskab, Kat selv, ved ikke at lyserødt går rigtigt godt sammen med piger, og ikke til drenge, så det blev som sædvanligt indviklet at handle. Men det gik vist meget godt tror jeg, vi fik i hvert til fald brugt små 5.000 Bht i første heat, og skal så på tur igen i næste uge for at købe det sidste vi mangler inden diktatorens ankomst. Sengen, og badekarret vi også købte, blev hentet af Ohm (en af de to tomboy der bor på den anden side af vejen) og blev leveret en halv time efter Kat havde talt med hende. Hun er taknemmelig for hvad jeg har gjort for at få duerne ud af hendes hus, og har sagt vi bare skal ringe hvis vi skal have hjælp til noget, så det kan godt betale sig at hjælpe andre godag

Alle de her strabadser havde taget gevaldigt på os, så vi kørte hjem samtidig med at vi bad til Buddha om at lige vente 5 minutter med at prikke hul på de kulsorte skyer der truende hang over hovedet på os, og det må på en eller anden måde have hjulpet !! For da jeg havde trukket knallerten ind på plads, startede regnen som blev signalet til en morfar der i dagens anledning trak lidt ud hvis i forstår sov

Desværre blev det kun til støvregn der hurtigt var overstået, så vi måtte næste morgen vande kraftigt. Varmen vi har i øjeblikket er meget tung der tørrer planterne næsten helt ud, så det hyggede vi os med et par timer inden vi besluttede at køre en tur igen. Jeg havde for langt tid siden, set at der lå en lille fiskeforretning næsten for enden af skrigegaden, den skulle undersøges, og blev brugt som undskyldning af Kat der ville spise nudler under det store skyggefulde træ ved siden af skolen der ligger næsten i midten af skrigegaden. Forretningen var hurtigt overstået, ud af omkring 30 akvarier, var der kun fisk i 3 af dem som ikke havde min interesse, de eneste fisk jeg er interesseret i, er discus. Så Kat smilede voldsomt da hendes mål, rykkede tættere på. Hun trillede hen til pigen der har en lille bod uden for skolen, der laver de bedste flæskesvær her i byen, som så blev hældt ud over nudlerne og de små leverstykker der smager pragtfuldt, ikke noget stort måltid, men nok.

www.thai-dk.dk/penfoto/1/DSCF7613.jpg

Her kom Kat på den tanke, at vi kunne køre hen til det kinesiske tempel der ligger i starten af skrigegaden, skråt over for kirkegården. Her har vi også været nogle gange, enten siddende inde i det smukt udformede tempel der ligger på flodbredden kiggende ud over floden, eller på den lille cementkant 2 meter fra vandet. Men vi kom lidt forsinket derhen fordi jeg kørte ned af en lille soi der løber langs med floden, her ligger der en lille købmand med en pragtfuld udsigt, og hvor man også her kan sidde på en betonbænk og nyde livet. Ingen turister bevæger sig herned, til trods for at der kun er 100 meter op til skrigegaden hvor der jo ligger forretninger og andet lokkende. Her ligger kun nogle forfaldne huse og flydende bungalows, der vist kæmper for at overleve hvis man skal dømme efter standen. De lokale kommer hen til købmanden, hvor de strejfende gadesælgere af alskens mad og frugt har fundet ud af at det vist godt kan betale sig at holde, så endnu en nærende oplevelse for den tykke i den tid vi sad der og nød livet music





Nå, men vi kom endelig videre efter det var lykkes mig at overbevise Kat om, at der nok ikke kom flere mad sælgere, så vi kørte de små 100 meter ind på tempelgrunden af bagvejen. Som sædvanligt, er her smukt og velholdt næsten alle vegne, gartnere tager sig af planter og græs der giver et smukt billede med floden drivende langsomt i baggrunden. Vi fandt en skyggefuld plet nede ved floden, og nød den relative stilhed der kun blev afbrudt af drønende fra de modificerede udstødninger fra bilerne oppe på broen 100 meter væk. Her fik jeg øje på en plastikbalje ude i vandet, og skulle selvfølgelig se hvad det var for noget. Og som i kan se på billedet, lå der 3 små dukker klædt i sort omkranset af en sportsbluse, jeg fik taget nogle billeder og fik forklaret af Kat, at de troende kunne sætte baljerne i vandet for at få det dårlige ud af ens liv. I det her tilfælde mente hun at nogen var død, og ville med den gestus det er at lægge dukker i baljen, give personen en god tur op til Buddha godag




www.thai-dk.dk/penfoto/1/DSCF7611.jpg www.thai-dk.dk/penfoto/1/DSCF7608.jpg

Den tyggede jeg selvfølgelig lidt på fordi jeg ikke havde set det før, og var samtidig ked af at baljen kun var drevet 10 meter fra platformen hvor den var sat ud, inden den blev stoppet af vandplanter. Og så gik det ellers galt, for pludselig kom en gammel pukkelrygget og tandløs kone gående med en lang bambuspind, og begyndte at bjærge den her balje. Hun gnækkede af glæde da det lykkedes hende at få den så langt ind at hun kunne tage den op af vandet, og rodede hurtigt baljen igennem for at finde værdier, og gik så sin vej med rovet. Det gjorde mig sgu harm at den bliver bjærget på tempelgrunden, kun 10 meter fra hvor den var sat ud, mai pen rai sagde Kat. Alle gør det samme alle steder, og hvis de vil have alt det dårlige folk vil af med, er det deres problem. Hun kunne ikke forstå min harme, og jeg var nødt til at opgive inden vi blev uvenner, som er hendes reaktion når jeg ikke forstår som hun kalder det !!

Gud hjælpe mig om ikke den selvsamme gamle kone lige pludselig dukkede op med en ung pige bærende på en rød plastikbalje, konen viste den unge pige hvor hun kunne sætte den ud og kiggede grådigt ned i den. Efter den korte ceremoni, hvor den unge pige knælede, fik en snak med Buddha, satte hun bajlen ud i vandet og gik langsomt væk mens den gamle kone holdt øje med baljen. Hun håbede vel på at den lagde sig hvor den forrige endte sin tur, hvorimod jeg spurgte Kat om jeg kunne tillade mig at tage den lange bambuspind konen havde brugt før, og skubbe den ud i floden hvor jeg håbede at den ville få en længere rejse end den forrige. Men nej, det kunne jeg ikke sagde Kat der snakkede med en af gartnerne der ikke var glad for hvad konen lavede, især ikke fordi hun var ansat af templet !!

www.thai-dk.dk/penfoto/1/DSCF7626.jpg


Jeg var begyndt at koge indvendigt over den grådighed, og blev heller ikke skuffet, for der gik kun et par minutter inden konen igen dukkede op ivrigt spejdende efter den unge pige. Igen, blev den lange bambuspind fundet frem, og den røde balje fik kun omkring 5 minutter i vandet, hun viste hele sit tandløse smil mens hun bjærgede den, der kun fik mig mere op i det røde felt. Hun skævede til mig og fortalte Kat mig senere, var hun flov over at en falang havde set hvad hun lavede, men hun var da ikke mere flov, end at hun endnu mere smilende kravlede op af vandet stolt bærende på byttet klap

www.thai-dk.dk/penfoto/1/DSCF7629.jpg


Jeg har lidt svært ved at styre mit temperament nogle gange, og her var det ved at gå galt. Jeg var så drønende arrig på folks vegne, de havde med Buddha i hjertet, ofret nogle ting der lynhurtigt blev stjålet af en ansat. Så jeg gloede ondt på hende da hun gik forbi os, stop nu sagde Kat, det er ikke godt for dig at vise du er vred (som jeg godt ved), så jeg rejste mig hurtigt op, fik den tykke op på knallerten, og kørte hurtigt væk fra den grimme oplevelse Ikke SE

Ellers går tiden med de samme rutiner. Fisk og planter tager meget tid på grund af antallet af begge, og varmen gør også at vi holder os i skyggen. Kat’s månedlige tjek på hospitalet er overstået, datoen er nu rykket til den 14/8 (måske) siger Kat der forvirrer mig endnu mere, ungen kommer vel når den kommer, så datoen er ikke så vigtig. Hun er nu oppe i 64 kilo ifølge brovægten ude ved stenbruddet, og barnet sagde lægen, vejer nu 1 kilo. Så om 2 måneder begynder enten et helvede eller en skøn tid alt afhængig om vores diverterende opfattelser af børneopdragelse kan mødes på halvvejen, jeg vil i hver til fald gøre mit for at barnet i stedet for at blive båret rundt i 5 år og ikke aner hvordan nogen ting hænger sammen, kommer ned på jorden og får de knubs og oplevelser vi andre har overlevet. Jeg vil også gøre mit til at stoppe den for mig mærkelige udlevering af børn, Kat som selvfølgelig er hårdt presset af søster, forsøger at forklare mig at det er helt i orden at søster passer barnet i flere måneder af gangen, men det er ikke i orden med mig selvom jeg forstår baggrunden. Søster mistede en søn under graviditeten, og havde brændende ønsket sig en søn, derfor hendes store interesse for vores dreng, men lad os nu se hvad der sker klap

Puha, det var en lang smøre…..

Så nu vil jeg slutte, jeg vil nyde køligheden her klokken 7 morgen, til lyden af dyreverdenen der starter på en ny hektisk dag, jeg vil kigge lidt på fiskene der puster i varmen og lider, så meget at 2 af de nye discus er døde sammen med nogle neonfisk, meget kedelig oplevelse. Fyren ude i fiskebutikken har meget større problemer end jeg med hundredvis af døde fisk hver uge, så jeg skal ikke klage hvilket jeg heller ikke gør, jeg er blot ked af at min førstehjælp i form af isterninger fra det nye køleskab, ikke er nok. Hov, jeg må heller huske at fortælle at vi endelig efter en uges ventetid fik vores nye måler til 3.900 Bht op, dog efter Kat måtte ringe og rykke, så nu har vi 15 A ind i huset, alt er jordet, vi har en form for Hfi relæ, og kan nu bade og vaske på samme tid Thumb

De nye billeder er her: http://s657.photo...ri%20City/

Tak for livet Buddha, hvis du har tid skulle du lige tjekke konen ude i templet, for det er dælme dårlig karma, som Gun Ba sagde ved deres daglige morgenmøde ude på vejen iført forskellige farveskrigende aflagte køkkengardiner, mens de nipper blomster og klarer verdenssituationen som er en herlig oplevelse selv om den er daglig. Og tak for din beskyttelse hver dag …… godag

www.thai-dk.dk/penfoto/1/DSCF7572.jpg
Hav en god dag.

Med Venlig Hilsen.

Pen.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
thai
#2 Udskriv indlæg
Skrevet d. 25-05-2012 08:34
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 3352
Tilmeldt: 03.07.09
 Status: Offline

hej Pen

bare rolig det bliver meget dyrt med tiden børn koster, så du må spare på ølkrus
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
IT
#3 Udskriv indlæg
Skrevet d. 25-05-2012 08:59
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1773
Tilmeldt: 11.09.09
 Status: Offline

her er pens pebermølle



Isan is the poorest region of Thailand: in 2002 average wages were the ... Isan (Isan/Thai: อีสาน; also written as Isaan, Isarn, Issan, ...
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
lindyras
#4 Udskriv indlæg
Skrevet d. 25-05-2012 16:11
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 735
Tilmeldt: 22.02.09
 Status: Offline

Pen.

Er du kommet med i drt fine selskab...

http://www.pen-in...ional.org/
...Husk dovenskab er ikke nogen sygdom...
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
sank
#5 Udskriv indlæg
Skrevet d. 25-05-2012 16:35
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1828
Tilmeldt: 05.10.09
 Status: Offline

sarcasm lindy jeg mener ikke det er for gravøre ?? griner
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Dagbogen. Dagbogen 34 30-07-2023 18:10
"En Roskildedrengs Erindringer (1939-2000) Mit nye liv i Thailand (2001-2012).skrevet af Hans S Film, bøger etc 7 08-09-2022 04:36
Lejlighed søges i Kanchanaburi Bolig i Thailand 2 21-07-2016 13:57
Video of the light & sound show at the Bridge on the River Kwai in Kanchanaburi Arrangementer 1 27-11-2015 10:43
LINK TIL: Mit nye liv i Thailand (2001-2012), af Hans Sønder Film, bøger etc 10 01-08-2015 08:53

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.29 sekunder | 116,393,763 Unikke besøg | jQ Blog