Antal indlæg: 337 Tilmeldt: 04.12.11 Status: Offline
Dagbogen 09.03.2012 Kanchanaburi
Godmorgen Dagbog.
Endelig er der fred igen til at skrive lidt, Go Lung er sendt i ’frivillig’ eksil, og vi kan alle nyde freden….
Gun Ba’s søn der er 21 år havde valgt at vise sin taknemmelighed over for sine forældre (Bun) der gjorde at han valgte at søge om fri 1 måned fra sit arbejde på en fabrik i Samut Nakhon, hvor hans kæreste også arbejder, bliver nu virkelig for ham. Han kom hertil 4 dage før det skulle ske, og øvede sig ude i haven på de bønner han ville blive hørt i for at blive munk som var et fedt syn, lænende sig op af en banan palme hvor han repeterede de bønner der giver ham adgang til templet med lyden af det dyreliv der er her, var sgu flot at opleve, samtidig tænkte han vel lidt over det offer det egentlig er at lade sig kronrage, og opgive alle de moderne bekvemmeligheder der er en selvfølge for et ungt menneske i dag, som fik mange udtryk i hans ansigt til at fremstå meget tydeligt. Hvad ved jeg, han gik rundt i sin egen verden i de dage og snakkede ikke så pokkers meget med nogen, så noget har han tænkt på !! Samtidig kom nogle fyre med et stort telt der blev rejst uden for huset, service og gryder, potter og kander, kølebokse og en masse andre ting der blev rengjort af Gun Ba, hendes søster og Kat der pustende fik sænket sin kornfede krop ned på en lille plastskammel og endelig efter mange timer fik has på den store bunke af skramlende blik der blev hængt til tørre på stakittet, så der skete en masse
Go Lung valgte igen at lege Houdini og forsvandt fra jordens overflade på mystisk vis, han flød ligesom sammen med omgivelserne og var kun synlig når han manglede isterninger til sin whisky den skurk, bange for skideballerne over det han havde gjort vel sagtens, og langt fra fysisk arbejde han hader. Bunken her er hans samlermani (og druk !!) på et år, tomme whiskyflasker, soda flasker, og pappet fra samme, lå rundt omkring huset og skulle væk havde Gun Ba forlangt der er meget ked af han viser at han drikker. Og hvad gør en klog for at der skal se ordentligt ud, jo man slæber hele skidtet over i haven og stabler det op så alle tydeligt kan se det, og den manøvre scorede han bestemt ikke på som han hurtigt fandt ud af da Gun Ba så det, er du rund i røven der blev delt skideballer ud
Så der var nok at se til for den gamle tøs der startede klokken 4 hver morgen, og allerede tidligt i forløbet begyndte at se godt brugt ud og haltede som et vingeskudt dyr, der fik Kat til at hjælpe med alt hun kunne der ikke var for tungt. Jeg nåede lige at blive færdig med det sidste malerarbejde og havde også travlt med mit, og det fik desværre Go Lung til at mene at han skulle hjælpe mig, så han fik igen hældt hvid farve ud på de grå farver flader jeg havde malet, så endnu ekstra arbejde inden jeg besluttede mig for at smide pensler og ruller ud, undtagen den pensel jeg brugte der endelig afsluttede malerarbejdet. Go Lung der var glad over at det var overstået, inviterede mig til at deltage i hans drikkeri som jeg høfligt afslog og gik over til mig selv for at puste ud, jeg har stadig meget at se til med alle de fisk jeg snart har og jeg keder mig ikke med det arbejde det er at holde algerne for døren, så jeg fik rengjort akvariet endnu en gang for at finde endnu flere unger, så der nok er et par hundrede nu der fiser lykkeligt nu der ikke er nogen fjender.
Nå, tilbage til den store begivenhed…
Det blev den 3, og jeg var glad for at kunne slappe af en dags tid inden turen til templet ventede, men som sædvanligt havde Kat ikke kunne fortælle mig hvad der skulle ske. Så da Gun Ba pludselig stod uden for porten og sagde at det var nu, fik vi godt nok travlt. De nok 10 familiemedlemmer der var kommet, hoppede op i en songthaew mens vi tog knallerten for at jeg kunne få starten med på film og i billeder og i huj hej tempo gik det mod templet.
Vel ankommet til templet, gik vi alle ned af en trappe til det lille hus hvor han skulle bo alene i den måned han skulle være der, og hvor en munk ventede os. En simpel plastikstol blev hevet frem hvor sønnen satte sig og foldede hænderne, en skål pyntet med små palmeblade blev holdt mellem hænderne og han begyndte at se lidt ængstelig ud syntes jeg da vi alle stod i ring rundt om stolen. Og underligt nok var der en munter stemning selv om det vel er en højtidelig ting vi havde gang i, men alle grinede og snakkede og havde det vældigt klædt i helt almindeligt tøj, lige fra beskidte shorts til hullede t shirt, og var langt fra hvad jeg forestillet mig nu Gun Ba’s søn ’ofrede’ sig. Men det var nu hyggeligt nok selv om det var monster varmt, smoggen der ellers havde pakket alt ind i et stykke tid, valgte i dagens anledning at holde sig væk, eller i det mindste at være meget lidt smog, og gav omkring 38 bankende grader, så vi svedte alle bravt og lugtede efterhånden af ged
Endelig behagede det munken at begynde på ritualet, der begyndte med at mor og far filede små totter hår af med en lille sløv barberkniv samtidig med at de messede. Hvad de messede kan jeg lige så godt opgive at få svar på fra Kat, men mon ikke det var en tak til sønnen for det han ærede dem med ?? Samtlige familiemedlemmer inklusiv Kat og jeg filede nu efter tur små totter af der blev lagt på palmebladene i den lille skål han holdt i hænderne mens der blev sagt nogle helt uforståelige ting, Jeg var ikke forberedt på at jeg også skulle være med, og da slet ikke sige noget, og fes rundt med kameraet i mine egne tanker, så da det pludselig var min tur og forfjamsket filede løs med den sløve kniv, glemte jeg at sige noget, fordi det hele skete så hurtigt til stor morskab for samtlige der nok var klar over at jeg ikke havde styr på hvad der skulle ske, men alt i højt humør, så ingen skade sket
Og så var det tid til den store (genbrugte) ragekniv, sønnen vaskede håret i en balje med hjælp fra hans tvillingbror der ligner ham gevaldig meget og ikke er særligt sjovt nu de ligner hinanden så meget at jeg ikke kan se forskel, og satte sig igen på stolen og foldede hænderne og takkede Buddha inden munken hårdhændet begyndte at rage håret af i brede baner der sgu så sjove ud og som i kan se flere billeder af her:
Alle pludrede muntert under hele forløbet, nok over det anderledes hårløse hoved der langsomt viste sig jo mere munken fik raget af. Og munken der stod for barberingen der også snakkede som et vandfald, gjorde ikke stemningen mere kedelig og ragede alt af, og var meget grundig der ikke passede sønnen kunne jeg se, det sløve blad gjorde ondt og fik nogle dråber blod til at pible frem hist og her. Men endelig efter munkens mange mange forsøg på at kronrage sønnen med det garanterede gamle genbrugs blad, og selvfølgelig også barberede øjenbrynene, dukkede et hoved op der var mærkeligt at se på. Og det blev ikke bedre efter at Go Lung smurte noget gult stads på de barberede områder, der fik minderne om tidlige rumfilm frem på skærmen da det hele var overstået, men det var da sjovt at opleve
Og så var det hele forbi lige så pludseligt som det var startet, og vi kørte hjem igen for at forberede os på aftnes fest hvor man igen kunne komme i det tøj man havde lyst til. Men inden da skulle sønnen igennem flere ritualer der hjemme, det lille tempel Gun Ba har stående ude foran huset og et gammelt træ i området, skulle tilbedes. Forældrene og de ældste i familien fik stænket vand på deres hænder og bare fødder der var placeret på nogle palmeblade, sønnen rørte deres fødder med det bare hoved og mumlede et eller andet mens han på knæ krøb fra den ene til den anden i sin underkastelse, 6 i alt der også her muntert kommenterede forløbet og havde det herligt. En dejlig glad stemning der holdt hele aftenen, hvor der vel kom omkring 50 mennesker til spisning ude på vejen hvor borde og stole blokerede vejen der ikke gav nogen problemer. En masse mennesker jeg ikke havde set før og var lidt genert overfor nu jeg ikke kendte dem, kom langsomt sivende og satte sig ned hvor der var plads, mange i bil, og flere på gåben nu vores Soi er så lille fyldte det lille telt hurtigt, og fik støjniveauet til at stige gevaldigt, men det gik okay på en eller anden måde.
Jeg blev inviteret hen til et bord hvor en af svigerdøtrenes forældre sad mens Kat satte sig blandt kvinderne et andet sted selv om jeg hellere end gerne ville have hende hos mig, den ordførende hvis man kan kalde ham det, var big boss oppe på Bhumibol dæmningen og snakkede lidt Engelsk og inviterede os med det samme op for at besøge ham med et besøg i dammens maskinrum, pumperne. Det kunne jeg jo godt se det fornuftige i nu jeg er så nysgerrig som jeg er, men desværre valgte Go Lung at blande sig, og satte sig ned og begyndte på en svada om Danmark, og om at jeg godt kunne lide at der var rent. Så der gik kuk i det stille og roligt, nok mest på grund af de 2 flasker whisky + øllene de 4 herrer nåede at bælle på den lille time jeg sad ved bordet, og samtidig med den voksende larm fra de mange mennesker på det lille område, og musikken, fik jeg hurtigt nok af de hele og sneg den tilbudte øl med ’hjem’, hvor jeg satte mig om bag ved huset hvor støjen ikke var så slem, og pustede ud over min nye oplevelse
Kat havde også fået nok og kom listende 10 minutter efter og låste døren, hun var selvfølgelig også træt efter at have hjulpet den gamle tøs, men også fordi hendes vante morfar var blevet inddraget. Så klokken 9 smuttede vi til køjs med krydsede fingre for at larmen ikke ville blive for slem, for der var mange der var ude i en ordentlig hejser og var meget højlydte. En eller anden ung mand der var meget fuld og aggressiv, gjorde Kat bange selvfølgelig, og fik mig til at være glad for min beslutning om den tidlige tilbagetrækning, sådan bare for en sikkerheds skyld
Nu vi var gået så tidligt til køjs, var klokken kun 4.30 morgen da jeg vågnede igen. Alt var ryddet op ude på vejen, og der herskede en herlig fred helt frem til klokken 05 hvor der blev skruet godt op for anlægget i songthaewen. Sønnen skulle ned til resterne af den gamle bymur i bymidten, hvor der ligger et meget lille bedested (der dog er ved at blive bygget større), for at takke byens Buddha. Han var klædt helt i hvidt tøj, hvid t shirt, lange bukser, og yderst havde han et neglige lignende kåbe der gik helt ned til fødderne. Hans blik var her til morgen meget anderledes fra i går, og hans smil var meget anstrengt og fraværende. Men alvoren var jo også meget tættere på nu hvor det var ved at være sidste chance for at stikke af, han måtte end ikke røre sin kæreste nu han havde gevandterne på og snakkede meget lavmælt både til hende, og med dem der snakkede til ham, de prøvede at muntre ham op kunne jeg forstå, men gik forgæves her i grænselandet !!
Vi kørte ikke med derned nu det kun var den tætteste familie der satte sig op i bilen (den med musikken ), og der kun var lidt over en time til vi skulle til templet, så vi lod dem køre der efterlod vores lille soi i en tilstand af totalt fantastisk ro vi virkelig satte pris på efter den tumult der havde været de sidste 3 dage, og kunne sidde udenfor og kigge på det nye akvarium i fred og ro. Men det varede desværre ikke så længe før de vendte tilbage, nu for atter at kaste sig over resterne i gryderne fra i går, de havde ellers spist inden de tog afsted, men de havde åbenbart glemt det i farten
Igen var der nogle ting der skulle bedes til af sønnen under Gun Ba’s kyndige vejledning, som jeg fik taget en lille film af inden klokken blev 8 hvor vi skulle afsted igen, denne gang til templet for at aflevere den unge mand.
Og vel ankommet til templet der var øde her tidligt på morgenen, blev templet som på et trylleslag invaderet af omkring 150 mennesker der alle deltog i festligheden. Nogle af dem kendte jeg fordi det er de lokale forretningsindehavere, og andre fordi det er beboerne fra de 3 små Soi vi bor på. Unge og gamle i en skøn blanding, men nu majet ud til galla, og duftede som om de var på vej i byen på en meget lang fredags aftentur, var en underlig oplevelse med de forskellige liter parfume de havde hældt ud over deres kroppe. Også den gamle fætter der bor henne på hjørnet som kan, hvis han ellers er ædru, snakke engelsk man kan forstå, 20 meter fra ’mit’ hus, var i pænt tøj. Når vi ser ham når vi kører forbi, siger han altid godmorgen på engelsk uanset hvad tid på døgnet der er, men han prøver i det mindste, og ligner en druktur hver gang. Jeg havde snakket lidt med ham aftenen før da han lidt usikker på benene fandt målområdet hvor jeg godt kunne fornemme at det blev en god aften for ham, for han havde kun siddet ned i 20 minutter hvor det lykkedes ham at suge en halv flaske whisky + en stor Chang i sig, og det kunne ses på ham her til morgen kan jeg godt afsløre
Jeg kunne ikke finde hjem i nat sagde han med et smørret grin, og fortalte at han havde rodet rundt ovre på den anden Soi inden nogen forbarmede sig over ham og fulgte ham hjem, og stadig med hele 20 meter hjem fra festen, så god festlig karma
Nå, efter et stykke tid hvor der blev taget en masse billeder af sønnen og den nærmeste familie foran bordet med Gun Ba’s gaver (der var mange af), blev det endelig tid til de obligatoriske 3 omgange rundt om templet. Efter lidt famlen og selvfølgelig forvirring, skete miraklet, alle forstod nu hvordan det skulle foregå, (tror jeg nok ) og turen begyndte.
Jeg var selvfølgelig meeeeeeget ked af at jeg ikke kunne gå med rundt nu jeg skulle tage billeder og små film, der fik Kat til at række tunge af mig når de passerede i den stegende hede jeg var så heldig at kunne søge ly for. Men de fik endelig kæmpet sig rundt, og sluttede ud for hovedindgangen til templet hvor sønnen måtte ned på knæ og bede til templet inden det var tid til at kaste de små pakker med penge ud mellem menneskerne. Kat havde begejstret snakket om dem i et par dage, og fortalte at der inde i de små stjerner, var mønter man kunne beholde. Og eftersom Gun Ba det gode kvindemenneske havde købt et par kilo af dem, var forhåbningen store for alle, men om ikke andet var det et muntert indslag hvor Kat reddede sig 11 små stjerner, Buddha herhjemme nu har fået
Og indrømmet, resten af ceremonien (for Kat og jeg som jeg fortæller om senere), var sort snak for mig. Jeg kunne forstå at sønnen nu skulle høres af over munken, en oldgammel ting der sad i kørestol med et joystick som eneste måde at kunne komme rundt på midt blandt munkene, lam og ude af stand til at røre sig, havde han munke til at hjælpe ham med ceremonien, og kiggede med sørgende øjne på alt hvad der skete. Sønnen lagde sig ned og gennemgik en masse ting mens han messede nervøst kunne jeg høre, og ikke på samme flydende måde han havde øvet sig på ude i haven, men ellers forstod jeg overhovedet intet af det der blev sagt. Men symbolikken i at de ting han fik brug for i den måned han skulle være der, var nem at forstå, en indsamling skål og hans ’uniform’ jeg senere fandt ud af, ikke som jeg troede bestod af måske et par stykker stof, men af hele 5, blev lagt i skødet på den gamle munk hvor sønnen så fremsagde nogle bønner for at ’få’ dem senere. En meget langsommelig proces jeg fik filmet som jeg havde lovet Gun Ba, og som fik fyldt mit memory kort der gjorde at jeg desværre ikke fik de sidste 2 minutter med af ceremonien inden sønnen kunne kravle om bag de andre munke nu i sin ’uniform’. Filmen jeg tog som er meget lang, viser hvor indviklet omklædningen i virkeligheden er, intet er tilfældigt i de folder man kan se, men omhyggeligt arrangeret af nogle andre munke uden for bygningen.
Nu jeg ikke engang kunne tage et eneste billede, gik jeg skuffet udenfor hvor Kat kaldte på mig. Hvad dælen laver du her spurgte jeg hende noget undrende over at hende der er så glad for Buddha, ikke deltog i ceremonien. Hun var blevet bedt om at gå sagde hun, en munk havde set de 4 fodbolde midt på maven og bedte hende om at gå. Han talte meget strong som Kat sagde, og fortsatte med at sige at han talte så hårdt at barnet ikke kunne komme ud
Jeg er kommet så langt i mit liv at jeg blot sagde, selvfølgelig søde, det er ikke så godt. Ikke dermed sagt at jeg forstår noget som helst, men det gør bare livet lettere hvis i forstår
Så der sluttede vores deltagelse i det her, Kat var uønsket af selvsamme Buddha hun beder til hver dag, og der var så kun en ting at gøre, nemlig at køre hjem igen, og lade de andre om at se det hele, og selvfølgelig slutte af med at spise - IGEN. Jeg fik selvfølgelig tilbuddet om at blive og se det hele mens Kat så ville blive udenfor, men det nænner jeg altså ikke, og så vigtigt er det sgu heller ikke. Jeg fik senere at vide at de ældre kvinder havde undskyldt over for Kat fordi de havde ’glemt’ at man som gravid ikke måtte være med, og en af dem en ældre kvinde der bor her på Soi’en, var selv om hun var kørt hjem, kørt tilbage for at fortælle Kat at hun ikke måtte være der, som var en flot gestus syntes jeg. Men det irriterede mig endnu mere at få det at vide, men sådan skal det åbenbart være her og noget jeg må leve med, og lære af
Men selve ceremonien varede nu ikke så længe efter vi var kørt, sønnen havde nu opfyldt betingelserne for at få lov til at opholde sig i templet, og alle gik nu ned til den store hal for at overdrage alle gaverne til munkene og templet hvor den gamle munk bad en bøn for dem alle, inden ædegildet startede, så vi er ikke gået glip af så meget.
Og det blev afslutningen på Bun for Gun Ba’s søn (venligst oplyst af rinpoche ) for vores del, og gudskelov for det. For først 4.5 time senere kom de tilbage fra templet (at det skulle vare så længe havde jeg heller ikke fået at vide, så havde jeg nok taget nogle flere memory kort med mig !!) med totalt tomme gryder til Kat’s store fortrydelse, hun havde lige gået og glædet sig til at smovse på den lede måde hvis i forstår. Men de mange gæster, og selvfølgelig munkene, var gået til den og havde endda fyldt i plastposer sagde Kat efter et forgæves togt med en tom skål
Langsomt forsvandt familie og venner der kom med tilbage hjemad i løbet af de næste par timer, måske for at slippe for Go Lung der havde åbnet en liter whisky og allerede lød halv snalret og var meget højt snakkende. Gun Jai den gamle bedstemor, som Kat snakkede med for måske 2 måneder siden, er nu blevet så senil at hun overhovedet ikke kan huske os til Kat’s store fortrydelse. Selv om jeg er den eneste falang i hendes omgangskreds, var hun helt blank den gamle kone, det var en trist ting at opleve, men sådan er livet jo desværre.
Og dæleme om ikke min nye boks til Tv’et kom mandag morgen, spændt åbnede jeg pakken for at se den her ’kopi’ jeg havde fået at vide det var, ikke for at jeg kan se forskel, ligner den enhver anden boks og hedder Openbox hvis nogle skulle være interesseret. Det nye Internet kabel til 150 Bht for 10 meter blev sat i, og ikke så meget skete, jeg forsøgte med den Danske menu at finde ud af hvad det gik ud på, men måtte opgive på grund af et svagt signal. Så Kat ringede til fyren der engang kiggede på vores Dtv boks, Cha Cha sagde Kat og forklarede at fyren ikke var hjemme, og at jeg var nødt til at vente. Nå ja tænkte jeg det går nok alt sammen, men blev overrasket over lyden fra hans bil kun 10 minutter efter, jeg prøver virkelig at forstå dem, men melder sgu pas mange gange
Nå, det viste sig at hovedet oppe ved parabolen var no good som jeg er så vant til at høre. Ny på sagde jeg med det samme der fik fyren til at hente en stige, og som et egern kravle rundt oppe på taget for at fikse problemet der også lykkedes til UG og slange. Inden han kom, havde jeg en signalstyrke på 41 %, men med det nye hoved er jeg nu på 85 % og kan se alt hvad der findes i den boks, mest glad er jeg for alle naturprogrammerne, mens Kat nyder at se HBO HD der som hun siger, har et flot billede , og enten kan give Thai undertekster eller tale. 380 Bht kostede det mig at få det hele til at virke som er okay og bestemt ingen herregård især når søndag den 18 marts er startskuddet til Formel 1 sæsonen jeg virkelig glæder mig til
Hov jeg var lige ved at glemme noget, AK 81 stillede mig et meget godt spørgsmål som er relevant i den her Dagbog.
Kat vil et par dage i tempel iført hvidt tøj sammen med Gun Ba (Mae Chii), det spurgte AK 81 var om det egentlig var muligt nu hun er gravid. Og undskyld jeg ikke har svaret før, men der er så meget at se til hver dag i øjeblikket, men her kommer svaret – måske !!
Nej det kan jeg ikke svarede hun da jeg spurgte hende da hun fortumlet og stadig halvt sovende stod op, okay sagde jeg og forklarede at det var en på Internettet der havde spurgt. Hun lavede stille sin kakao og satte sig foran kukkassen og sagde så efter et par minutter, no problem i can go Så jeg får 2 forskellige svar på det samme spørgsmål, og er ikke blevet klogere, men jeg har fået at vide at det skal forstås sådan, at det er okay at hun IKKE kan gøre det
Alt det her skriveri fik min ryg til at blive meget dårlig Den 7, onsdag aften, puha jeg har nas sagde jeg til Kat, kan du ikke selv køre med Gun Ba og lade mig lide helt alene hjemme (for første gang i et år !!). Der ventede endnu 3 omgange omkring templet nu det var store Buddha dag og noget snak fra Buddha jeg helt ærligt ikke havde lyst eller energi til efter de sidste par dage, jeg er mættet af templer for et stykke tid, og fik derfor ’ondt’ som jeg ved Buddha forstår
Med den her meget lange Dagbog jeg undskylder for, vil jeg holde en pause på et par dage eller mere, der er stadig mange ting der skal overstås. I morgen kommer ejer af huset hvor der skal skrives papirer, visarun, leveattest, besøge søster, tjek på hospital og jeg ved ikke hvor mange ting der ellers der mangler inden vi kan puste lidt ud, presser lidt på.
Filmen til Gun Ba og billederne fra hendes søn (500 styk) skal sorteres og laves om til noget der kan ses. Så jeg keder mig ikke selv om nogen måske tror at det borgerlige liv jeg er havnet i, og i total modstrid med mine oprindelige planer, er et tilbagelænet feder liv. Næh, jo mere jeg bliver involveret med Thaierne, jo mere er der at se til – gudskelov
Så jeg vil slutte med at takke Buddha for alle de oplevelser han giver mig, gode eller mindre gode er underordnet i den sammenhæng. For jeg kommer længere og længere ved at kunne kontrollere mine nedsmeltninger over alle de skæve ting (i min verden !!) der før har tændt mig af, og som har skabt mange udfald her og der !!
Tabaung Full Moon Day Observed by Theravada Buddhists
Date Full moon day of the 3rd lunar month
2011 date 18 February
2012 date 7 March
Māgha Pūjā, Makha Bucha, or the Full Moon of Tabaung (Khmer: មាឃបូជា; Lao: ມະຄະບູຊາ; Burmese: , Thai: มาฆบูชา (Pronunciation)) is an important Buddhist festival celebrated in Myanmar (Burma), Thailand, Cambodia, and Laos on the full moon day of the third lunar month (this usually falls in February). The third lunar month is known in the Thai language as Makha (Pali: Māgha); Bucha is also a Thai word (Pali: Pūjā, meaning "to venerate" or "to honor". As such, Makha Bucha Day is for the veneration of Buddha and his teachings on the full moon day of the third lunar month.
The spiritual aims of the day are: not to commit any kind of sins; do only good; purify one's mind.
Māgha Pūjā is a public holiday in Burma (Myanmar), Cambodia, Laos and Thailand - and is an occasion when Buddhists tend to go to the temple to perform merit-making activities.
It was nine full months after Buddha got Enlightenment, on the full-moon day of 6th lunar month, 45 year before the Buddhist era.
Magha Puja Day in Wat Khung Taphao, Uttaradit Province, Thailand.
Māgha Pūjā day marks the four auspicious occasions, which happened nine months after the Enlightenment of the Buddha at Vem35;uvana Bamboo Grove, near Rājagaha in Northern India. On that occasion, as recorded in the commentary to the Mahāsamayasutta, DN-Comm 20) four marvellous events occurred:
There were 1,250 Arahata, that came to see the Buddha that evening without any schedule.
All of them were Arhantas, the Enlightened One, and all of them were ordained by the Buddha himself.
The Buddha gave those Arhantas principles of the Buddhism, called "The ovadhapatimokha". Those principles are: - To cease from all evil,- To do what is good,- To cleanse one's mind;
it was the full-moon day.
The Buddha gave an important teaching to the assembled monks on that day 2,500 years ago called the 'Ovādapātimokha'[1] which laid down the principles of the Buddhist teachings. In Thailand, this teaching has been dubbed the 'Heart of Buddhism'.
Burma (Myanmar)
In Burma, Magha Puja is called the Full Moon of Tabaung or Tabaung Full Moon Day, is a traditional merit-making day for Buddhists. Tabaung is the last month of the year in the traditional Burmese calendar. The country's largest pagoda festival, the Shwedagon Pagoda Festival, begins during the new moon of the month of Tabaung in the traditional Burmese calendar and continues until the full moon. The festival begins with a nakyake shitsu ceremony for offerings to the 28 Buddhas (from Taningara to Gautama), followed by a 10-day, nonstop recital of the Pathana, Buddhist scriptures on the 24 causes of worldly phenomena.
Other pagoda festivals are held on this day, including the Shwe Settaw Pagoda Festival in Magwe Region's Minbu Township and the Alaungdaw Kathapa Pagoda Festival, near the Alaungdaw Kathapa National Park in Sagaing Region. The Full Moon of Tabaung also coincides with the Pa-O National Day, traditionally set on the day of King Suriyachanda’s birth.
Thailand
In the evening of Magha full-moon day, each temple in Thailand holds a candlelight procession called a wian tian (wian meaning circle; tian meaning candle). Holding flowers, incense and a lighted candle, the monks and congregation members circumambulate clockwise three times around the phra ubosot (ordination hall) - once for each of the Three Jewels – the Buddha, the Dharma, and the Sangha.
Tum Boon: Making merit by going to temples for special observances and join in the other Buddhist activities.
Rub Sil': Keeping the Five Precepts. Practise of renunciation: Observe the Eight Precepts, practise of meditation and mental discipline, stay in the temple, wearing white robes, for a number of days.
Hav en god dag.
Antal indlæg: 1773 Tilmeldt: 11.09.09 Status: Offline
sank skrev: Du er sandelig ikke gået glip af noget
livet er underligt menesker er underlige godt vi har tt hvor de undelige kan dumme sig Isan is the poorest region of Thailand: in 2002 average wages were the ... Isan (Isan/Thai: อีสาน; also written as Isaan, Isarn, Issan, ...
hvor der blev skruet godt op for anlægget i songthaewen. Sønnen skulle ned til resterne af den gamle bymur i bymidten, hvor der ligger et meget lille bedested (der dog er ved at blive bygget større), for at takke byens Buddha. Han var klædt helt i hvidt tøj, hvid t shirt, lange bukser, og yderst havde han et neglige lignende kåbe der gik helt ned til fødderne. Hans blik var her til morgen meget anderledes fra i går, og hans smil var meget anstrengt og fraværende. Men alvoren var jo også meget tættere på nu hvor det var ved at være sidste chance for at stikke af, han måtte end ikke røre sin kæreste nu han havde gevandterne på og snakkede meget lavmælt både til hende, og med dem der snakkede til ham, de prøvede at muntre ham op kunne jeg forstå, men gik forgæves her i grænselandet !!
), og der kun var lidt over en time til vi skulle til templet, så vi lod dem køre der efterlod vores lille soi i en tilstand af totalt fantastisk ro vi virkelig satte pris på efter den tumult der havde været de sidste 3 dage, og kunne sidde udenfor og kigge på det nye akvarium i fred og ro. Men det varede desværre ikke så længe før de vendte tilbage, nu for atter at kaste sig over resterne i gryderne fra i går, de havde ellers spist inden de tog afsted, men de havde åbenbart glemt det i farten 
) og turen begyndte. 
Lignende tråde