Se emne

Thai-Dk Din debat side :: Bo og leve i Thailand :: De fastboende
Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Drømmen om et job i Thailand
per1234
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 20-02-2012 04:20
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 857
Tilmeldt: 19.12.11
 Status: Offline

Når du læser denne artikel, er det sikkert fordi du ønsker et job i Thailand, så du kan bo og arbejde i smilets land. Mange danskere ønsker at bosætte sig i Thailand efter at være blevet forelsket i landet på en ferie eller forretningsrejse. Sol og varme, god mad og smilende mennesker.

Et miljø der appellerer til de fleste. Men som dansker kan det være svært at finde et job i Thailand, medmindre man har nogle helt specielle færdigheder som er en mangelvare på det lokale arbejdsmarked. Derudover er du ikke den eneste der har fået samme ide om at prøve lykken i Thailand. Hver dag returnerer folk for deres ferie i Thailand og tænker “der vil jeg gerne bo og arbejde”. Der er mange der skal kæmpe om de samme jobs, deriblandt – dig! Men det holder dig ikke tilbage fra eventyret, vel?


Lukket land for danskere
Mange jobs i Thailand er lukket land for udlændinge, for at give Thailændere bedre muligheder for jobs hvor de faktisk har kompetencen. Bl.a. må arbejde med produktion af Thailandske kulturgenstande og thailandsk kunsthåndværk ikke besættes af udlændinge. Herunder er et udpluk af de brancher der ikke kan søges arbejdstilladelse til ifølge Thai Foreign Business Act af 1999.
Det er ikke tilladt som udlænding at arbejde:

- med kørsel af motorkøretøjer, bortset fra lodsning af fly internationalt

- som sekretær, træskærer, frisør, syerske, væver, arkitekt, murer, tømrer, eller andet anlægsarbejde

- med landbrug, husdyrbrug, skovbrug eller fiskeri, undtagen af arbejde der kræver specialviden

- med tilsyn af revision

- med at fremstille keramik, sko, hatte, paraplyer, silke, skåle, madresser, dukker, sten, ædelsten, musikinstrumenter, Buddhafigurer, knive, redskaber, cigaretter og lign.

- som tourguide

- med mæglervirksomhed eller et agentur, undtagen i international handel

- med juridisk rådgivning eller deltage i juridisk arbejde, bortset fra voldgift arbejde og arbejde i forbindelse med forsvaret af sager på voldgift niveau, såfremt den lov der behandles af voldgiftsmændene ikke er thailandsk lov.

Derudover kan udlændinge heller ikke starte virksomhed som vedrører den nationale sikkerhed eller områder som kan have en negativ indvirkning på Thailandsk kunst, kultur og skikke, eller som kan have en negativ effekt på naturressourcer og miljø.

Jobmuligheder i Thailand

Men hvad har man så som dansker af jobmuligheder i Thailand?

Det bedste og sikreste er at få en udstationering fra en Dansk virksomhed. Her betaler virksomheden alle udgifter i forbindelse med udstationeringen, ligesom det er ukompliceret at vende hjem igen. Men en udstationering er svær at finde, og kan man ikke vente på at den dukker op, må man søge et job lokalt i Thailand på lige fod med andre.

De jobs som man som dansker har størst chance for at finde i Thailand er:

Engelsk undervisning
Thailand har stor mangel på lærere. Hovedparten af lærer jobs består i at undervise i engelsk på skoler. For at undervise på universiteter og lign. skal du have en universitetsgrad i Engelsk samt have engelsk som modersmål. Men der er masser af muligheder selvom du er pære dansk og også selvom du ikke har uddannet dig lingvistisk. Niveauet hos de Thailandske engelsklærere i provinsen er ofte så dårligt at en generel god engelsk kundskab vil være nok til at løfte niveauet hos eleverne – og lærerne. Så lad ikke dét holde dig tilbage. Det kræver såmænd bare at du tager et kursus og opnår et TEFL certifikat (Teaching English in a Foreign Language).

Et TEFL kursus har et 120-timers krav og tager typisk 4 uger. Du vil lære forskellige undervisningsteknikker som disciplin i klasseværelset, lektionsplanlægning, håndtering af udstyr og undervisningsmateriale, undervisning i ordforråd, grammatik, receptive og produktive færdigheder, undervisning af nybegyndere, enkeltpersoner og unge elever.
For mere information omkring TEFL i Thailand, tag et kig på Ajarn.
Blair Thomson har skrevet bogen The Survival Guide for Teaching in Thailand der besvarer mange af de spørgsmål du måtte have når du ønsker at undervise i Thailand. Og har du en Kindle kan du for kun $3 købe den anmelder roste e-book The Ultimate Guide to Teaching English in Thailand.

Tolk/oversætter
Det er muligt at finde arbejde som oversætter for danske virksomheder i Thailand. Det kræver dog at du kan læse og skrive det Thailandske sprog.

Callcenter medarbejder
Der er efterhånden kommet en del callcenter virksomheder, deriblandt danske, der efterspørger danske telefonsælgere eller -supportere stationeret i Thailand.

Dykkerinstruktør
Dykkerinstruktør er nok et af de mest idylliske jobs i Thailand. Her kan man kombinere sin hobby med et afslappet liv og smukke strande. Det sydlige Thailand er fyldt med dykkercentre parat til at tage turister med ud på havet og udforske det fantastiske undervandsliv, så behovet for instruktører i Thailand er stadig stort. Det kræver et dykkerinstruktør certifikat at undervise og det tager omkring 6-8 uger at gennemføre. Instruktør kurset koster ca. $2500. Bemærk at dette er et sæsonjob, primært fra november til april.


IT
Selvom Thailand udvikler sig eksplosivt på IT området, er der stadig stor efterspørgsel på programmører, webdesignere, og infrastruktur speTAKter. Her står du stærkt hvis du besidder nogle speTAKeringer.

Skribent
Aviser og andre medier hyrer jævnligt freelance forfattere. Redigering af diverse papirer, artikler og bøger på freelance basis er også en måde at tjene til dagen og vejen.

Hotel
Turisthoteller ansætter gerne udlændinge i PR jobs hvor de kan tale med gæster, lytte til og løse deres problemer. Det er også muligt at finde ansættelse som kok med erfaring i det europæiske køkken, som musiker eller DJ.

Hvor finder man jobbet?
Når du går på jobjagt kan du starte med den danske ambassade i Bangkok. Her kan du få en liste over danske firmaer repræsenteret i Thailand. Måske står der et dansk firma og mangler netop din kompetence.
Flere og flere jobdatabaser kommer til, både generelle og speTAKerede.
En af de største er JobsDB. Her får du hurtigt et overblik over hvilke muligheder der er på jobmarkedet, hvilke kvalifikationer der er efterspurgt, samt hvilken løn du kan forvente.

Andre gode sider er JobJob, The Nation, Job Thai

Søger du job som underviser skal du kigge på Ajarn. og Teaching Thailand.


Frivilligt arbejde
Det er også en mulighed at påtage sig frivilligt arbejde i Thailand. Det gavner måske ikke karrieren og økonomien, men eventyret ligger lige foran dig.
Som frivillig kan du arbejde med humanitært arbejde, natur og miljø, og undervisning.
Se flere muligheder på Projects Abroad der tilbyder spændende projekter i Krabi og Phuket.

Eget firma i Thailand
Hvis det er for svært at finde et job i Thailand kan udvejen være at ansætte – sig selv.
Den mest benyttede firmakonstruktion er et Thai Limited Company og du kan maksimalt eje 49% af dette firma, resten skal være på Thailandske hænder.

Omend det giver en stor arbejdsfrihed, rejser det helt andre problematikker, bl.a. juridiske og økonomiske. For at kunne arbejde lovligt i egen virksomhed i Thailand skal man ikke kun starte virksomheden, man skal også opnå en arbejdstilladelse i denne virksomhed.'

Held og lykke med at finde et job i Thailand

kilde
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
eneber
#2 Udskriv indlæg
Skrevet d. 20-02-2012 09:34
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1019
Tilmeldt: 07.06.09
 Status: Offline

hej gode informationer
jeg drømmer om et Thailand uden et job
er på efterløn så min drøm er begrænset til 3 mdr. om året
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Dirv. Nyheder på dansk fra Thailand Nyheder på dansk 51 23-11-2024 11:59
Smag på Thailand Hele Thailand 162 21-11-2024 16:52
Discover Thailand | The Most Amazing Places in Thailand | Thailand Travel Documentary Hele Thailand 8 16-11-2024 15:49
Brøndby Strand: Livet som dansk præst i Thailand (7. november 2024) Alt mellem himmel og jord 2 01-11-2024 12:06
VISA changes in Thailand Visa til Thailand 8 26-10-2024 17:33

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.19 sekunder | 116,365,069 Unikke besøg | jQ Blog