Antal indlæg: 1773 Tilmeldt: 11.09.09 Status: Offline
REJSERMod nord findes det mere autentiske Thailand. Et varieret udbud af kultur, natur og pragtfuld mad. Et godt bud på en oplevelsesferie for dem, som samtidig ønsker komfort og styr på tingene.
Det nordvestlige Thailand er ikke uden grund et af de mest populære områder af landet. Det er her den kulturelle og etniske mangfoldighed er størst, og naturen viser sig fra sin smukkeste side.
Her findes flere forskellige bjergstammer som Hmong, Akha og Karen, hver med deres helt egne særpræg, som man især ser i klædedragterne.
Det er her den kulturelle og etniske mangfoldighed er størst, og naturen viser sig fra sin smukkeste side
Thailands højeste tinde, Doi Inthanon med sine 2566 meter rager op igennem skylaget, og udsigten fra toppen er selvsagt storslået. Chiang Mai er den ukronede hovedstad i nord. Den er samtidig Thailands næststørste by, dog kun med 200.000 indbyggere, hvilket gør den ret overskuelig og nem at finde rundt i.
Længst mod nord ligger Chiang Rai, ikke langt fra Mekong-floden ved Den Gyldne Trekant, hvor Thailand mødes med Laos og Burma.
Elefanten er stadig et vigtigt arbejdsdyr på landet i Thailand. Mange supplerer indtægterne med at tage turister på kortere og længere elefantsafarier.
Længst mod vest, tæt ved den burmesiske grænse, finder vi Mae Hong Son. Selv om afstandene imellem disse tre lokaliteter kan synes relativt beskedne, byder især vejen til Mae Hong Son på ganske meget bjergkørsel, og man skal nok afsætte det meste af en dags kørsel. Har man god tid, kan det faktisk give belønning af tage ad landevejen, som byder på storslået natur. De fleste vælger imidlertid tyve minutters flyveturen fra Chiang Mai.
Man skal ikke komme til dette område af Nordthailand med en forventning om at opleve det uopdagede. Regionen er på de fleste turisters rundtursprogram – og har været det i de seneste tre årtier, så stierne er bogstaveligt talt velbetrådte. Og selv ude i de små landsbyer er man vant med turister.
Det har til gengæld sine fordele. Dels fungerer tingene, dels er her sikkert, og endelig sørger infrastrukturen for, at det er muligt at nå vidt omkring.
Ikke for turistet
Især på en rejse med børn er det betryggende. Turistet, jo, men ikke på den negative måde. Bortset fra områder i Chiang Mai føler man sig sjældent udsat for bondefangeri og anden plat, tiggeri mv., man kan opleve så mange andre steder i turistområder. Folk er generelt til at stole på, venlige og hjælpsomme. Og, lad os så lige minde om, at der jo oftest er en god grund til, at et område er blevet populært.
Man skal ikke komme til dette område af Nordthailand med en forventning om at opleve det uopdagede
Nordthailand har så fantastisk meget at byde på. Der er et væld af spændende aktiviteter, man kan tilbringe tiden med under en ferie. Længst oppe ved Chiang Rai er sejlture på Mekong-floden populært, og mange af de organiserede ture omfatter også korte besøg i Burma og Laos.
Kortere og længere trekkingture i bjergene er også et hit. Her vandrer man med en lokal fører igennem vildt smuk natur ad stier, som passerer nogle af de mange små, etniske landsbyer, hvor husene alle er bygget af træ og står på pæle, og hvor tiden kan synes at stå stille. Især omkring Chiang Rai finder vi den største variation af bjergstammer.
Et besøg i et buddhistisk tempel er altid fyldt med spændende og smukke detaljer.
Chiang Mai er næsten ikke til at komme uden om – og det bør man heller ikke gøre noget forsøg på. Dens historie går tilbage til 1300-tallet og rummer da også enkelte levn fra dengang. Men i det store og hele virker den moderne – visse steder endda ikke synderlig køn.
Alligevel har den en egen charme og afslappet atmosfære med et væld af hoteller, restauranter, barer, caféer, forretninger, markeder, massageklinikker (flest af de stuerene!), tur-arrangører osv.
Byen rummer et utal af buddhistiske templer. Det eksakte antal synes at blafre lidt i vinden. Men siger vi et sted imellem 200 og 400, har vi begge yderligheder med. Talforvirringen kan skyldes uenighed om, hvornår en helligdom har en størrelse, som berettiger til at kaldes et tempel. Man skal være mere end normalt interesseret i buddhistiske templer, hvis man har brug for at se flere end de fem vigtigste og storslåede af dem.
Tropisk frodighed i bjergene nær Mae Hong Son. Primitivt og relativt fattigt, men vildt smukt og interessant.
Templet Suan Dok er her, hvor asken fra byens royale familier opbevares. De øvrige templer man bør besøge er byens ældste, Wat Chiang Man, hvor vi finder byens to helligste buddhastatuer samt Wat Chedi Luang, Wat Phra Singh og endelig Wat Jedyod (Wat betyder tempel på thai).
Chiang Mais natmarked er et must. Beliggende i den centrale del af den gamle bydel starter den livlige handel med alt imellem himmel og jord allerede, så snart mørket er faldet på og fortsætter indtil hen på aftenen.
Lær at lave thaimad
De ivrige sælgere har dog deres boder åbne indtil omkring midnat. Ellers er det et hav af gaderestauranter, som dominerer billedet. Røgen og duften fra et væld af madvarer og ingredienser trænger hurtigt ind gennem næseborene, og provokerer snart sulten frem. Det er både stemningsfuldt, velsmagende, utroligt billigt og i øvrigt generelt sikkert at spise her. Læg mærke til, at de fleste kokke selv på de ydmyge spisesteder har plastichandsker på, når de håndterer råvarerne.
Der er så uendeligt mange udflugtsmuligheder inden for to-tre timers kørsel fra Chiang Mai
Thaimad er populært overalt, og det har entreprenante kokke selvfølgelig udnyttet ved at etablere mange madlavningskurser, hvor udlændinge kan lære sig kunsten. Kurserne holdes ofte i private hjem, og så får man den kulturelle kolorit med i købet.
Der er så uendeligt mange udflugtsmuligheder inden for to-tre timers kørsel fra Chiang Mai. Et godt tip, som kan klares på én dag fra tidlig morgen til sidst på eftermiddagen, omfatter en tur op på Doi Inthanon-bjerget.
Chiang Mai med mere end 200 buddhistiske templer er Nordthailands »hovedstad«.
Udsigten på en klar dag er mageløs. På vejen dertil kan man stoppe op ved flere pragtfuldt beliggende templer, besøge det brusende Wachiratharn- vandfald samt stoppe op ved en park, hvor der efter sigende skal være tusinde år gamle rododendronbuske.
Mindre end en times kørsel fra Chiang Mai ligger Baan Chang-elefantparken, som er et anerkendt center. Her lærer man alt om disse dyr, herunder hvordan man fodrer dem, rider på dem og ligeledes hvilke kommandoer, man skal anvende overfor dem. Siddende på en elefantryg, som trasker igennem junglens vildnis er en uforglemmelig oplevelse, som ikke mindst børnene bliver henrykte over.
Fantastiske bjerge
Mae Hong Son længst mod nordvest var for ikke så mange år siden virkelig for de mere eventyrlystne. Den afsides beliggenhed bag en vældig bjergkam gjorde transport ad elendige veje hertil vanskelig. I dag er vejstandarden fin, men man må stadig forcere mange hårnålesving. Mae Hong Son er både navnet på provinsen og hovedbyen.
Den helt store attraktion er et besøg hos en af de Kayan-landsbyer, hvor de langhalsede kvinder bor
Selve byen er rar og hyggelig med flere hoteller og restauranter. Et stort tempelområde ligger kønt ved en lille sø, som pagoderne spejler sig i. Ellers er det de fantastiske bjerge og dale med masser af stammelandsbyer, der er den egentlige grund til at være her. Her er rent, roligt, uforstyrret og i det hele taget langt mere jomfrueligt end i Chiang Mai og Chiang Rai.
Den helt store attraktion er et besøg hos en af de Kayan-landsbyer, hvor de langhalsede kvinder bor. Mange af beboerne er burmesiske flygtninge. Kvinderne har nok traditionelt båret disse runde metalsmykker i flere lag om halsen, men i dag er det blevet et kærkomment økonomisk supplement til de få værdier, de har.
Der er delte meninger om godt og skidt ved denne "enterprise." Men et faktum er, at de tjener ganske godt ved at lukke turister ind i deres landsbyer. Man betaler dels entré og normalt også et par mønter til kvinderne, når man fotograferer dem. Endelig har de selvfølgelig også boder med souvenirs. Ikke overraskende er nogle af souvenirerne langhalsede dukker – »a little bizarre,« som et britisk ægtepar noterer sig.
SAS og Thai Airways har daglige afgange fra København til Bangkok, hvorfra der er flyforbindelse omtrent hver time til Chiang Mai – cirka en times flyvning. Enkelte afgange fra Bangkok til Mae Hong Son og Chiang Rai.
Bedste rejsetidspunkt er fra start november til start april, hvor der er køligst og tørrest. Man kan sagtens besøge området i regntiden (maj-oktober), hvor alt er grønt og frisk, men især i bjergegnene kan vejene være udsat for ødelæggelser pga. nedbør.
Prisniveauet er lavt. Et fint dobbeltværelse på et tophotel kan nemt fås for ca. 500 kr. pr. nat. Restaurant-priserne er så lave, at de næsten ikke behøver at veje på rejsebudgettet. Udflugter koster i omegnen af 200 kr. pr. dag, hvis man deltager i gruppearrangementer. Det kan i øvrigt godt betale sig at leje en taxi for en dag. Regn med ca. 4-500 kr. inkl. chauffør – en oplagt idé, især hvis man er flere. Det giver mulighed for improvisation.
Tjek hos læge og anden relevant myndighed om evt. vaccinationer.
Læs mere på www.tourismthaila...Isan is the poorest region of Thailand: in 2002 average wages were the ... Isan (Isan/Thai: อีสาน; also written as Isaan, Isarn, Issan, ...
Antal indlæg: 614 Tilmeldt: 15.06.09 Status: Offline
Hej IT
Tak for din beskrivelse , ja du har ganske ret, der er mange ting i nord Thailand, vi tager som regel en tur nord på med vore gæster når vi er i Thailand.
Netop Mae Hong son er et dejligt sted, vi var der for flere år siden.