Se emne

Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Ti gode råd til at ligne et fjols i Thailand
pensionisten
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 10-05-2011 09:11
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1146
Tilmeldt: 24.10.09
 Status: Offline

Følg disse råd og lign en idiot

Den rammer meget godt griner



Eller hur?

Med inspiration fra CNNGO er her en liste over 10 ting, du virkelig ikke må lade være med, hvis du vil ligne og opføre dig som et førsteklasses fjols, når du er i Bangkok.

1. Bo og spender tiden på Khao San Road. Her kan de sammen med alle de andre unge føle dig som en sand verdensborger, når du køber pirat-dvd'er, kylling i sursød og billig sprut blandet op med Red Bull.

2. Er du kvinde så sørg for hurtigst muligt efter ankomsten at få flettet dit hår. Små perlebesatte fletninger er det helt rette look. Føl dig som Bo Derek. Hvis ellers du er gammel nok til at vide, at Bo ikke er en fyr ... Er du derimod en flot fyr, der muligvis hedder Bo, så overvej enten at få dreadlocks eller måske en fræk frisure med siderne trimmet og toppen blonderet.

3. Der er ingen vej uden om en erhvervelse af en t-shirt med et stort øl-logo foran. Allerhelst Singha. Bare fordi det er cool at vise, at man godt kan lide øl. Og at man drikker rigtig mange af dem. Du kan eventuelt overveje at gøre som australierne eller briterne, der klipper ærmerne af t-shirten for at få det helt autentiske thailandske look ...

4. Bliv taget i røven på en gogo-bar. Altså som i at blive snydt. Iført førnævnte beklædningsgenstand og en solid brandert er du særdeles velkommen overalt i Bangkoks red light district. Selvfølgelig skal du kaste dig ud i nogle kortspil med en flok piger med meget lidt tøj på. Din dømmekraft fejler sgu da ikke noget.

5. Kom op at skændes med en af de lokale. Efter et par drinks og nogle af dine 'special moves' på dansegulvet står der pludselig en vred thai og råber af dig. Du kan ikke helt huske, hvad du har foretaget dig, men for en sikkerheds skyld råber du tilbage. Helst på dansk. Så kan de lære det, mester.

6. Kom hjem med de bedste billeder. Sørg for at få det helt unikke af slagsen, hvor du lader dig fotografere ved siden af en tam tiger. Hvis du er rigtig cool, lægger du det også på Facebook som profilbillede.

7. Husk den rette hovedbeklædning. Solen beger på de kanter, så hvis du kan give den som en kendt dansk popduo med en bandana eller plastichat købt i en stand på Khao San Road, så skal du nok få et anerkendende nik (og Jay) eller to.

8. Måske behøver du slet ikke at købe den der t-shirt, når du nu bare kan gå rundt i bar overkrop. Der er varmt, og så kan du da som det naturligste i verden lige så godt smide overtøjet. Lad alle de lokale beundre dit store vesterlandske korpus.

9. Giv de lokale en lektion i thailandske forhold. Fortæl dem om den forskuede økonomi, om den omfattende korruption og om, at de bor i en bananrepublik. Alle elsker at få at vide af en udlænding, hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen. Hvis du kan smide nogle statistikker og en monolog om menneskerettigheder og dyrevelfærd ind, så er du bare en allerhelvedes begavet karl.

10. Bliv befamlet og bestjålet af en ladyboy. De kan være meget nærgående, og enkelte af mandekvinderne har fundet en enkel måde at betale for operationer og dyre hormonkure. Med et lummert smil på læben, lader du dem rende rundt om dig og gramse på dig. Du forstår jo godt, hvorfor de ikke kan holde fingrene fra dine mandebryster og din flotte runde mave med bæltetasken forneden. Når de er gået lige så hurtigt, som de kom, kan du med fordel finde et sted, hvor du kan købe et nyt kamera og en hæveautomat, hvor du for tredje gang denne dag hæver 10.000 baht.

http://ekstrablad...551113.ece
Hav en god dag.

Med Venlig Hilsen.

Pen.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Lindy
#2 Udskriv indlæg
Skrevet d. 10-05-2011 23:11
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 90
Tilmeldt: 13.02.10
 Status: Offline

Er du nu også begyndt at skrive din selvbiografi, ha ha.
Ja gud hvor man kender typerne som er beskrevet. Er
desværre ret sikker på at den slags heller ikke læser,
eller tager imod gode råd. Så vi har langtfra set den
sidste rejsetosse.

V.h. Lindy
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
M55
#3 Udskriv indlæg
Skrevet d. 11-05-2011 11:48
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1875
Tilmeldt: 23.10.09
 Status: Offline

Ekstrablader alting sat på spidsen de rammer godt Grin

Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Dirv. Nyheder på dansk fra Thailand Nyheder på dansk 52 24-11-2024 08:55
Smag på Thailand Hele Thailand 162 21-11-2024 16:52
Discover Thailand | The Most Amazing Places in Thailand | Thailand Travel Documentary Hele Thailand 8 16-11-2024 15:49
Brøndby Strand: Livet som dansk præst i Thailand (7. november 2024) Alt mellem himmel og jord 2 01-11-2024 12:06
VISA changes in Thailand Visa til Thailand 8 26-10-2024 17:33

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.17 sekunder | 116,404,496 Unikke besøg | jQ Blog