Se emne

Thai-Dk Din debat side :: Bo og leve i Thailand :: Dagbogen
Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Dagbogen 01.03.2011 Nonthaburi
pensionisten
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 02-03-2011 03:20
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1146
Tilmeldt: 24.10.09
 Status: Offline

01.03.2011 Nonthaburi

Godmorgen Dagbog.

www.thai-dk.dk/uploads/Ny lejlighed 013.jpg

Og livet går videre.....

Dagbogen er denne gang blevet overhalet af den forrige Dagbog vedrørende penge, men jeg vil ikke rette på noget overhovedet som i må leve med !!

Puha jeg er en hårdt presset mand styret økonomisk hårdt af Kat, ikke meget plads til sjov og ballade med den smule penge jeg har i lommen. Så vi har nogle sjove kampe når jeg prøver at overbevise hende om at det er bydende nødvendigt at købe netop det jeg har fået øje på, men hun er sej og kigger surt ( og kærligt Love ) på mig og siger at jeg igen bruger for mange penge rasende

Men jeg fik da købt det sidste jeg manglede til lejligheden, farven på sengen blev byttet som gav lidt uro mellem os. For jeg havde sagt at jeg ville have en sort seng, ja sagde manden fra Big C og ville komme søndag. Og der begyndte problemerne, for sengen blev blå violet eller sådan noget !!!

Jeg prøver jo at få tingene til at passe sammen i farverne og blev sgu ked over den nye farve som ødelagde billedet, Kat blev ked over at jeg ikke forstod hende da hun prøvede at forklare at sort betyder død her i landet. Det var jeg godt klar over og fortalte hende det, men jeg havde jo kunne købe møbler i sort og forstod ikke hvorfor jeg ikke havde fået at vide at lige netop sengen ikke måtte være sort Angry

Så nu har jeg en seng i en farve jeg ikke bryder mig om, men der er ikke noget at gøre ved det. Det er endelig lykkes mig gennem tolk at få forklaret hende at det ikke er hende jeg er sur på, så krisen er overstået for denne gang Love

www.thai-dk.dk/uploads/DSCF1375.jpgwww.thai-dk.dk/uploads/DSCF1379.jpg

Men ellers nyder jeg det gevaldigt selv om jeg ikke er helt færdig endnu, badeværelset er stadig ikke færdigt og der mangler lidt rengøring derude som jeg venter med af en speciel grund !!

De her mennesker gir fanden i hvordan det ser ud når de reparerer noget, så den nye vandvarmer som ejeren betalte for at få sat op er vældig, men de sorte fingre på væggen fra loft til gulv og på alt der hører til vandvarmeren er jeg sgu ikke tilfreds med overhovedet. Men jeg prøver så godt jeg kan at tage den med ro og bilder mig selv ind hver dag at det går nok, så aftalen med den gamle dame hvor jeg hver aften går hen for at nyde en kølig, er en herlig adspredelse Thumb

Jeg har selv valgt at flytte herop og klager ikke, det er bare en anelse mere forandring end jeg havde forventet. Som jeg skrev er jeg piske nødt til at snakke Thai her, og ingen problemer i det, slet ikke. Men hjernen kører på højtryk hele tiden for at kunne følge med, så sidst på dagen kan være mere end jeg lige kan kapere. Så min afstikker ned til bænken som jeg har døbt den lille biks hvor jeg nyder en kølig er tiltrængt, at sidde der og kigge på dem der har nogle af de små boder er rent ud sagt skide hyggeligt music

Rotten der har hule under køleboksen ved mine fødder som i mine øjne har en pæn størrelse, tog springet forleden og mente at nu skulle vi være venner, så den hoppede op på min fod uden at jeg så den først. Og nu jeg har set samtlige stjerne og rumfilm, gik mine tanker straks til de slimede væsener der kravler rundt og jeg gik lidt i panik. Men den fes af hurtigt igen og alt var okay så jeg kunne forsøge at snakke med damen der mener at jeg nu jeg har været der nogle gange, snakker Thai. Men for hulen jeg er bagud og fatter så godt som ingenting, men hun smiler og stoler nu så meget på mig at jeg ikke behøver at betale hver gang jeg køber en øl, og nu er det ikke fordi jeg suger hele aftenen, så 2 skaal er grænsen inden jeg lusker hjem igen til lejligheden, så hvis jeg drikker 2 øl betaler jeg når jeg går....

Og en af de ting jeg er meget glad for er den forventede kontrol fra Kat når jeg går en tur, den er udeblevet fuldstændigt som gør mig glad. Selv når jeg kommer tilbage bliver jeg ikke udspurgt om hvor jeg har været, næ hun spørger som sædvanligt bare om jeg er sulten Love

Så jeg behøver ikke spekulere på noget når jeg går, og jeg har fred til at se alt det herlige der sker lige for fødderne af mig. Folk er begyndt at nikke genkendende til mig når jeg går forbi og smiler, ingen sure miner endnu så vidt jeg har set. Kun glade venlige mennesker der giver mig mange oplevelser jeg desværre ikke har billeder af, den lille pige der tager bad i en rød balje på fortovet mens hun puster sæbebobler og smiler over hele femøren er guld værd. Frisøren der sover i stolen med en afbrændt cigaret mellem læberne og den gamle dame der sidder i skrædderstilling og samler drager til 60 Bht i en gammel kinesisk butik, er et par eksempler på hvad jeg ser og er så fantastiske syn at jeg føler mig så heldig at kunne opleve alt det her godag

Jeg skal nok tage kameraet med når jeg er kommet helt på plads som jeg håber sker snart, for der håber jeg at der venter mig nogle herlige oplevelser. Kat er ved at samle mod til at fortælle Annie at hun vil have en uges ferie og arbejde mindre og være sammen med mig, hun fortæller mig at hun før mig var ligeglad og ikke tænkte på hvad der var udenfor døren og i Bangkok, men nu er det mere interessant siger hun mens hun bævrer af angst Stres

For mellem os har Annie udnyttet hende groft som jeg ikke er den eneste der syntes, i 6 år har hun arbejdet 13 timer hver dag uden ferie og har udover det også vasket Annies tøj når hun havde fyraften til nogle gange 2 morgen (uden betaling selvfølgelig !!) Og afhængig af hvor mange penge restauranten har tjent har Kat fået mellem 2.000 og 4.000 Bht pr måned, og i de dårlige perioder har hun ikke fået løn overhovedet som starter en nedsmeltning for mig hver gang jeg tænker på det. Så hun fører sig frem som en dronning Annie, og har et herligt liv som består i at sove til klokken 10 hver dag, tage til Sukhomvitt og danse som det kaldes her, og ifølge pålidelige kilder, danser hun med 3 forskellige, og laver i det hele taget ikke lave en skid !!!

Så jeg venter bare tålmodigt i venten på klodernes kamp der uundgåeligt kommer, imens tager jeg det roligt så stilladset kan komme ind i kampen igen. Alt det her har været for meget for mig selv om jeg har prøvet at tage hensyn, så det er lidt surt nogle gange at det skal være sådan. Planer om at svømme i poolen og at bruge det træningslokale der er på femte sal lurer og jeg venter på bedre tider ved ikke

Per og jeg har været på et par små ture for at finde de ting vi begge mangler, Big C, Robinson og forskellige møbelforretninger har været mål for turene som vi har hygget os med. Og hvor er det herligt at snakke et sprog man behersker, ingen misforståelser men ren snak, så smadder hyggeligt både at være sammen med ham og se noget nyt. Men vi er jo ikke færdige endnu, mange flere ture venter på os, så presserende at Per den nærigrøv igår sagde at han ville købe en GPS, hvad han så end skal bruge den til nu han har mig der er lokalkendt griner

Jeg fatter ikke at nogen kan finde rundt i den her kommune, selv mine planer om at ernære mig som taxi chauffør har jeg skrottet. En tur i taxi går fuldstændigt galt for mig efter et par hundrede meter hvis vi drejer, så er jeg helt lost og aner ikke hvor jeg er. Æv sir jeg bare, så var det altså nemmere at køre lastbil i Europa hvor jeg ikke havde det store behov for et kort som er et must her.

Internettet er selvfølgelig stadig en drøm, Annie som siger at falang ikke kan bestille det, har stadig utroligt travlt med at se godt ud. Så der er ikke så meget tid til mig desværre, men nu har jeg fået et telefonnummer af Sank Thumb til en Dansker herude der har forstand på den slags, så jeg venter kun på at klokken skal blive formiddag så jeg kan ringe hej

Nu skriver jeg jo Dagbogen i den rækkefølge tingene sker i, så her til sidst kommer lige en opdatering på Kats ferie....

Kat havde sagt at hun ville snakke med Annie når hun kom tilbage fra danseundervisningen igen, men fik kolde fødder. Og da Annie opførte sig som en rigtig dårlig person i mine øjne da hun endelig beærede restauranten med et besøg hvor hun kommanderede Kat til at passe hende op i hoved og røv, blev jeg sur på hende og sagde at jeg tog Kat med på ferie i 4 dage. Hun blev lidt rystet fordi jeg var kold som jordbæris og stirrede hårdt tilbage på hende da hun gloede ondt på mig og kun ventede på at hun ville sige okay. Så på Mandag starter Kats første fridage i 6 år og er første gang jeg får lov at opleve hende uden at hun sidder og tænker på arbejde (håber jeg !! ).

Jeg har planer om at konfiskere hendes telefon og holde hende væk fra restauranten hvor jeg er sikker på at Annie vil kidnappe hende når hun får øje på hende, opstår der en krise har jeg tænkt mig at holde på mit og simpelthen slæbe Kat væk så hun kan slappe lidt af. For Annie har et stort problem, og det er at ingen kan lide den mad hun laver selv om hun har en restaurant, så jeg ved at hun er på skideren grinerdriller

Så Buddha skal denne gang have en stor tak fordi han gør mig stærk og giver mig alle de dejlige dage og oplevelser... godag

www.thai-dk.dk/uploads/DSCF1380.jpg
Hav en god dag.

Med Venlig Hilsen.

Pen.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
JackD
#2 Udskriv indlæg
Skrevet d. 02-03-2011 06:04

Bruger

Antal indlæg: 596
Tilmeldt: 07.02.11
 Status: Offline

He-he!

Jeg har lige set en Thai Lakorn på min indre fladskærm takket være din fremragende fortælling...

Tak for det, og glem venligst min tidligere bemærkning om penge, vi lever livet i Bangkok/Thailand ell. Viby J som vi hver især har lyst til, der er frit valg på alle hylder.

Thumb

JackD
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
FCK
#3 Udskriv indlæg
Skrevet d. 02-03-2011 07:58
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 2774
Tilmeldt: 17.10.10
 Status: Offline

Thumb sarcasm godt skrevet i dag
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
sank
#4 Udskriv indlæg
Skrevet d. 02-03-2011 15:07
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1828
Tilmeldt: 05.10.09
 Status: Offline

Thumb Nydeligt du kan godt blive indendørs arkitekt godag MEN hvor er Air Con, Altan, og Internet ?? griner
( UNDSKYLD ) Græder
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
IT
#5 Udskriv indlæg
Skrevet d. 03-03-2011 10:39
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1773
Tilmeldt: 11.09.09
 Status: Offline

kat pen,s ungkarle hybel får vi et foto af samleveren rotten eller er den for skykat
Isan is the poorest region of Thailand: in 2002 average wages were the ... Isan (Isan/Thai: อีสาน; also written as Isaan, Isarn, Issan, ...
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Dagbogen. Dagbogen 34 30-07-2023 18:10
Dansker død i Nonthaburi De fastboende 18 03-01-2018 17:23
Will this year be like the 2011 floods? Billeder/Videoer fra livet i Thailand 1 13-10-2016 04:26
Dagbogen 22.09.2012 Kanchanaburi Dagbogen 52 30-11-2012 06:13
Dagbogen 04.11.2012 U-Thong, Kanchanaburi. Dagbogen 45 11-11-2012 06:22

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.24 sekunder | 116,403,650 Unikke besøg | jQ Blog