Se emne

Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Sådan fungerer Pandoras spøjse fabrik i Thailand
yindee
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 02-10-2010 13:18
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 3629
Tilmeldt: 20.02.09
 Status: Offline

Sådan fungerer Pandoras spøjse fabrik i Thailand

Stram overvågning, daglig kropsvisitering og en 70 timers arbejdsuge er daglig kost for de ansatte på Pandoras smykkefabrik i Thailand.

Langt fra Pandoras rolige og indbydende domicil i Danmark, strømmer 3500 thailandske medarbejdere hver morgen til mere farveløse, men mindst lige så produktive, fabrikshaller.

De fleste medarbejdere bliver transporteret i over 30 busser, der henter de ansatte fra opsamlingssteder i udkanten af Bangkok og fortsætter til den såkaldte smykkeby ca. en halv time uden for den thailandske hovedstad.

Ifølge Børsen Business magasin, som har været på besøg hos Pandoras thailandske smykkefabrik, venter der for mange af medarbejderne en dag med monotont arbejde, som skal udføres under strenge regler. Således må de ansatte ikke tale sammen, mens der arbejdes, alt imens observatører kontrollerer dagens gang i de nærmest lydløse fabrikshaller.

Eneste brud på tavsheden kommer under dagens frokostpause, som foregår i en stor hal 200 meter fra selve fabrikken. De ansatte bliver grundig kontrolleret af sikkerhedsfolkene, før de går i gang med frokosten. Kropsvisitering foregår med metaldetektor, som skal afsløre eventuelle langfingrede medarbejdere, der rutinemæssig åbner munden for at vise, at der ingen smykker er gemt under tungen.

Frokosten, som består af traditionel thailandsk mad, er dagens store pusterum for de ansatte, der snakker livligt i den time frokosten står på. Herefter er det tilbage til fabrikkens aircondition og en temperatur, der er et stort privilegium i den trykkende thailandske varme.

Arbejdsdagen slutter kl. 19.00. Arbejdsugen er på 70 timer. Lønnen, ja den ligger på 3200 kr., som så til gengæld er skattefri.

kommentarer fra læsere

kort tur
Skrevet af jens (ikke efterprøvet), lør, 10/02/2010 - 09:36
Er der ikke mere end 1200 km til thailand??? jeg har nok sovet i geografi timen

Monotomt
Skrevet af Kristian (ikke efterprøvet), lør, 10/02/2010 - 09:45
En journalist burde kunne stave!
MONOTONT! (slå det op)

Lønnen er det om ugen, 14 dage eller om måneden?

Dårlig journalistik
Skrevet af Jakob Eriksen (ikke efterprøvet), lør, 10/02/2010 - 10:09
Journalisten burde have overvejet, at der er forskel på arbejdsforholdene i Danmark og Thailand. Jeg har selv boet i Bangkok, så jeg kender faktisk i modsætning til Claes Lautrup noget til arbejdsforhold i og omkring forhold. For det første foregår der lignende kontrol på alle globaliserede produktionsvirksomheder i Thailand. For det andet er arbejdsugen ikke unormal for en normal arbejder. For det tredje står det fremført som om en løn på 3200 danske kroner er lav. Det virker i artiklen som om lønnen er på ugesbasis, hvilket lyder helt utroligt højt. Produktionsmedarbejdere i Thailand tjener typisk 10.000-12.000 baht om MÅNEDEN, hvilket svarer til cirka 1700-2000 kroner. Lønnen er altså meget højt set i forhold til andre arbejdspladser i området.

Samlet set prøver journalisten efter min mening at få virksomheden til at fremstå uansvarlig, hvilket artiklens overskrift bærer kraftig præg af. Dette vidner om mangel på evne til at relativitetssammenligne!

Sensations journalistik
Skrevet af Lars K (ikke efterprøvet), lør, 10/02/2010 - 10:50
Ja, som andre har gjort opmærksom på, så synes jeg det er beskæmmende at en ellers seriøs avis som business.dk har bevæget sig ned på EB.dk niveau.

Der er flere faktuelle fejl i artiklen og relativiteten er ikke eksisterende. Har du overhovedet besøgt andre virksomheder der arbejder med små varer af høj værdi? Hvordan tror du sikkerheden er i diamantminerne i sydafrika? Hvordan tror du sikkerheden er på Novo Nordisks væksthormonsfabrikker?

Denne sikkerhed er ikke kun til stede for at genere eller kriminalisere medarbejderne, men det er et faktum at det er medarbejderne står for ca. 1/3 af svindet (sådan er det i hvert fald i detail branchen). Disse foranstaltninger er lige så meget for at umistænkeliggøre det ærlige medarbejdere.

Prøv nu lige at stikke en finger i jorden og få dit perspektiv på plads.

Claes Lautrup, du burde tage tilbage til journalishøjskolen... hvis du da overhovedet har været der!

tjek
Skrevet af Thomas Jensen (ikke efterprøvet), lør, 10/02/2010 - 10:50
er det ikke meget normalt at man bliver tjekket for lange fingre, når man arbejder med guld og sølv .... ?
Hvis det var min fabrik ville jeg da gøre det samme ....

Mike Andersen
Skrevet af Mike A (ikke efterprøvet), lør, 10/02/2010 - 11:17
Claes, du burde gøre os danskere stolte og slette denne artikel.

Du har ikke været der, du ved ikke hvor det ligger, du aner intet om de lokale forhold, og din artikel er fyldt med fejl.

Iøvrigt er Thaierne ikke selv glade for de ikke kan snakke sammen - men det er normalt dernede, ellers går det udover kvaliteten hvis folk sniksnakker og browser facebook siger min Thailandske kone, og læser man denne artikel er der nok noget om det.

Lønninger !
Skrevet af Karsten Andersen (ikke efterprøvet), lør, 10/02/2010 - 11:19
Mindstelønnen i Bangkok er ca. 200 Baht om dagen for 8 timers arbejde, man arbejder 6 dage om ugen.
Hvis man har overarbejde betales dette efter gældende rater. I Thailand er fagforeninger ikke sås tærke, men man har en "labor department" og en lov som beskytter arbejderene ret godt, så hvis de ikke får den rette løn og en klager får ejerene et problem med myndighederene, jeg har set 5 Japanerer fængslet indtil alle lønninger var betalt osv.
Men jeg vil da gerne tro at Pandora ikke giver en penny mere end de skal, de skal jo bruge alle pengene selv til at føre sig frem med store armbevægelser !
Hvis de får 3200 Kr. som du skriver i artiklen så skulle de betale 7% i skat af det de tjener over 110.000 per år, men 3200 Kr. er jo 17.500 baht og det er en ret høj løn, faktisk meget høj, da en almindelig arbejder ville få ca. 1000 Kr. om måneden !
Så nok en dårlig journalistik som bære præg af at man har siddet i Soi 4 og skrevet den, eller man har lige været i Lupini Park og skal bruge lidt flere lommepenge !
Trist men der sidder altid en flok luder Journalister i Bangkok, de håber så nogle vil købe en artikkel i ny og næ så de har råd til at blive der !!
UPROFISIONELT !
Jeg har boet i Thailand i over 15 år !!

Manipulation
Skrevet af Bjarne Madsen (ikke efterprøvet), lør, 10/02/2010 - 11:48
Der er skrevet meget rigtigt omkring Pandora. Desværre ikke i artiklen, men i kommentarerne. Arbejdsforhold, løn, sikkerhed m.v. er i orden eller mere end i orden efter thailandske forhold.
Desværre medvirker den yderst uprofessionelle tilgang til at beskrive en dansk virksomheds aktiviteter i udlandet til det manipulerede billede, som mange i forvejen forsynes med af Thailand. Det er så nem journalistik at bekræfte folks fordomme. En løgn bliver ikke rigtig af at blive gentaget. Men den kan blive sandhed for folk, der ikke er helt inde i materien.
I manges bevidsthed er Thailand befolket af barpiger, rrisbønder og nu udnyttede fabriksarbejdere der minder om slaver. Det klæder ikke Business.dk og Berlingske Tidende at springe med på denne linje, som er direkte manipulerende. Fjern den portion vås fra sitet så hurtigt som muligt og håb, at ikke alt for mange endnu har set det. Eller bring en berigtigelse. Og prøv så at begå et eller andet seriøst og ordentligt researchet om Thailand.
Bjarne Madsen
Redaktør (DJ)
Journalist i 41 år
Tidligere bosat i Thailand

Skidt Artikel!!
Skrevet af Ole (ikke efterprøvet), lør, 10/02/2010 - 12:07
magen til rådden sensationsjournalistik skal man lede længe efter...

Jeg tvivler stærk på at Claes Lautrup rent faktisk har besøgt produktionsfaciliteterne og menneskerne bag, for så ville han vide at verden rent faktisk ser helt anderledes ud.

Faciliteterne har LANGT højere standard end de fleste arbejdspladser i hele Østen, måske enddag én af de bedste i den størrelse. Selv i Vesten ville den ligge i toppen.

Det med metaldetektor er rutine på de fleste steder der producere smykker, det er altså rent guld og sølv vi snakker om her, og ca. 3000 medarbejere...det ville være direkte naivt ikke at have en eller anden form for sikkerhed...i Danmark skal en flaskedreng vise straffeattest...tyg lidt på den..

Vagterne ved dørene er i modsat til i Danmark ikke magtliderlige røvhuller der stadig bæger nag over at de aldrig kom i politiet, men smilene mennesker der er glade for deres job....

Busserne er til for at hjælpe medarbejderene til- og fra området og kantinen, der ellers skulle gå langt i tung varme og høj solskin som alle kender fra Thailand. Det er altså en service for medarbejderne, ikke en fængsel eskorte...ovenikøbet giver det fuldtidsstillinger til folkene som kører disse busser..

Men fint at Claes nævner den lange frokostpause, med thailandsk mad (som de jo elsker), ovenikøbet nævnt i en positiv klang for første gang i artiklen. Og ja, det med Pandora faciliternes aircondition er jo værd at tage med...langt fra alle produktioner tilbyder den slags goder for personalet.

De i artiklen såkaldte "kontrollørere" er rent faktisk det man i resten af verden kalder "supervisior" og fungere ligeså meget som en hjælp for medarbejdere, når de står overfor en udfordring...derudover sikre de en god kvalitet af smykkerne ved at se efter eventuelle fejl. Igen er de ikke til som nazivagter, men helt naturlige elementer i en hvilken som helst produktion.

Han nævner også "lydløse fabrikshaller" i en negativ klang...faciliteterne er indrettet således at de rent faktisk giver medarbejdere rolige omgivelser til koncentration, fordi smykkeproduktion NETOP er et håndværk og ikke blot et samlebånd. Hvad havde Claus Lautrup ellers forventet? larm og støj i hele butikken? folk der råber? døre der smækker? højtalere der spiller irriterende popmusik? discokugler i loftet??

Sikkerheden for personalet er i top, der tages ingen chancer el. risici med sikkerheden. Personalet får syge- og livsforsinkringer, og selvom deres uge er lang, så vælger de fleste selv at arbejde overtid, i et land hvor gode jobs ikke hænger på træerne, og hvor en produktionsmedarbejders løn i Pandora kan forsørge familien. Overarbejds- og weekendtillæg er et ukendt fænomen i Østen, men her er en virksomhed der rent faktisk giver en kanon tillæg, for ikke at snakke om bonusordninger...

Hvis du kender grundlæggeren Per Enevoldsen personligt, ville du vide at han rent faktisk sætter personalets glæde højt og at hans filosofi bunder ud i at glade medarbejdere som kan lide deres job, også er villige til at give den lidt ekstra...Ved personalefester for produktionen i Thailand får den ikke for lidt..her er mad i lange baner og koncerter med nogle af de største musikstjerne i Thailand.

Lønnen er meget god sammenlignet med de almindelige/lignende lønninger i Thailand..så at nævne dem i negativ sammenhæng er igen endnu en kæmpe fejl i Claes Lautrups artikel...

kritikken er simpelthen uretfærdig, når vi har med en virksomhed at gøre der rent faktisk gør så meget for medarbejderne, som Pandora Productions. Hver gang der søges nye medarbejdere, står folk i kø for at komme tid, netop pga. af de gode forhold, den gode løn og deres gode ry derude...

Derfor, langt ude i hampen artikel, som tydeligvis prøver at nedgøre en hæderlig virksomhed der har har succes og snartlig børsintroduktion, en dansk/thai succeshistorie...ærgeligt hvad jalousi og ondt i røven kan føre til og så på en ellers fin avis som Business...troede ikke det var her man skulle finde jantelovs sensationsjournalistik....det er en ommer Claes Lautrup...stop den uberettiget hetz og gå efter erhvervslivets virkelige syndere...

kilde http://www.busine...i-thailand
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
M55
#2 Udskriv indlæg
Skrevet d. 02-10-2010 15:30
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1875
Tilmeldt: 23.10.09
 Status: Offline

hovsa der deles øretæver ud

er nu helt sikker på at fabrikken kun betaler det de skal i den verden gives der ikke ved dørene

i følge ejeren er fabrikken jo netop flyttet til thailand på grund af lave lønninger

ellers er der kun at sige en meget kort historie om et stort firma der har succes den burde kunne laves meget bedre

det er ommer kære danske avis
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
pirat
#3 Udskriv indlæg
Skrevet d. 02-10-2010 18:23
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 717
Tilmeldt: 13.01.10
 Status: Offline

Arbejdsdagen slutter kl. 19.00. Arbejdsugen er på 70 timer. Lønnen, ja den ligger på 3200 kr., som så til gengæld er skattefri.


regne frem med lommeregner???? gange dividere de ansatte har en gennemsnits løn på ca. 58 baht pr time ikke dårligt i dagens thailand Thumb
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
dkth
#4 Udskriv indlæg
Skrevet d. 02-10-2010 18:27
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 414
Tilmeldt: 27.01.10
 Status: Offline

Mon ikke der er alle de fejl og mangler i den historie som kan laves.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
M55
#5 Udskriv indlæg
Skrevet d. 03-10-2010 10:52
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1875
Tilmeldt: 23.10.09
 Status: Offline

der er fejl og magler i den historie enige

hvad vi oplever her er rå forretning hvor der tjener mange penge

der er nogle få der bliver meget rige på at folk arbejder 70 timer om ugen hvad med privatliv familie

ejeren af fabrikken er ikke filantrop men kapitalist
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Dirv. Nyheder på dansk fra Thailand Nyheder på dansk 52 24-11-2024 08:55
Smag på Thailand Hele Thailand 162 21-11-2024 16:52
Discover Thailand | The Most Amazing Places in Thailand | Thailand Travel Documentary Hele Thailand 8 16-11-2024 15:49
Brøndby Strand: Livet som dansk præst i Thailand (7. november 2024) Alt mellem himmel og jord 2 01-11-2024 12:06
VISA changes in Thailand Visa til Thailand 8 26-10-2024 17:33

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 1.24 sekunder | 116,399,189 Unikke besøg | jQ Blog