Se emne

Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
sære feriemål
yindee
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 21-08-2010 07:09
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 3629
Tilmeldt: 20.02.09
 Status: Offline

www.thai-dk.dk/uploads/380a.jpg


De døde dukkers ø
Hvor: La Isla de la Munecas (Dukkernes ø), Mexico

Den mexicanske særling og eneboer Don Julian Santana brugte 50 år af sit liv på at udsmykke den ø, han boede på, med dukker i alle afskygninger. Eller ”udsmykke” er måske så meget sagt, for dukkerne er hængt op på alle øens træer på måder, som kunne give enhver torturbøddel ny inspiration. Og måske også enhver turist, for i dag fungerer øen som turistattraktion. Efter sigende hængte Santana dukkerne op for at glæde spøgelset af en lille pige, som druknede i en å på øen... Javel, ja.


www.thai-dk.dk/uploads/380aa.jpg


Fucking fed ferie
Hvor: Fucking, Østrig

I en by med kun 104 indbyggere skulle man ikke tro, at turismen var særligt overvældende. Men byen Fucking, 33 kilometer nord for Salzburg, har oplevet et boom i besøgende, særligt af engelsktalende mennesker, efter deres byskilt er blevet verdenskendt. Til trods for de få indbyggere kan du sagtens finde et hotel at overnatte i - men hvis du skal spørge om vej, så husk, at det udtales Fucking, som Brødrene Bisp ville sige det.

www.thai-dk.dk/uploads/380aaa.jpg


Rotte-templet
Hvor: Karni Mata-templet, Indien

Hvis du ikke kan få nok af rotter, skulle du booke en flybillet til Indien lige med det samme - og tage til byen Deshnoke, hvor du finder Karni Mata-templet. Her løber op mod 20.000 af rotter frit rundt og bliver fodret af lokale og turister. Det hedder sig, at rotterne er reinkarnerede medlemmer af gudinden Karnis familie. Og hvis du har tænkt dig at få rottesteg til aftensmad, må du gå sulten i seng, for de langhalede gnavere er hellige.


www.thai-dk.dk/uploads/380aaaa.jpg



Den døde turistby
Hvor: Famagusta, Cypern


I starten 1970'erne var Famagusta Cyperns mest besøgte turistmål. Men så besluttede Tyrkiet at invadere området og spærre byen af. Siden har den ligget øde hen. De eneste, der har været i området siden da, er tyrkisk militær og FN-folk. Men i øjeblikket forhandler de to lande om en genåbning af området, så turismen igen kan blomstre. Så skynd dig at smutte forbi og købe en time share-lejlighed, så snart porten åbner.


www.thai-dk.dk/uploads/380aaaaa.jpg


Overnat på Hotel Gitterly
Hvor: The Old Jail, Australien

Befinder du dig i det sydlige Australien og har brug for virkelig billig husly, hvorfor så ikke tage en overnatning i The Old Jail? Hotellet var indtil 1995 kendt som det Sydaustralske Statsfængsel. Siden transformationen fra fængsel til hotel har det undergået meget få ændringer - den største er, at gæsterne nu selv kan låse celledørene op. Så autenciteten er i top, hvis du vil lege straffefange for en dag. En dobbeltcelle til dig og konen, med ensuite-toilet, koster 52 australske dollar for en nat. Kan du dele celle med andre, får du det ned til 22 dollar. Børn under 16 får halv pris.





www.thai-dk.dk/uploads/380aaaaaa.jpg



Strålende seværdighed
Hvor: Tjernobyl, Ukraine

Har du endnu ikke fundet en anledning til at bruge din splinternye bly-dragt? Så pak skidtet og drøn en tur til Tjernobyl. Siden april 1986, hvor en atomreaktor eksploderede, har området ligget øde hen på grund af strålingsfare - nogle steder så kraftig, at træer ikke kunne leve. Men de senere år er turismen til det radioaktivt ødelagte område steget, og du kan nu opleve Tjernobyl på egen krop. Hvis du altså tør...





www.thai-dk.dk/uploads/380aaaaaaa.jpg


Kun for is-entusiaster
Hvor: Antarktis

Du skal være mere end almindelig tosset med naturen, hvis du vælger at bruge din ferieopsparing på en tur til Antarktis. For ja, det ER muligt at besøge isflagen som turist. Det tager cirka to dage at sejle fra Chile eller Argentina, men så kan du også få din lyst styret de næste par dage med at se pingviner, albatrosser og sne. Til gengæld slipper du for at skulle bekymre dig om, at konen tømmer jeres fælleskonto i en sko-shop.

kilde http://mand.dk.ms...ery/294017
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Feriemål ramt af H1N1 Alt det andet 3 12-07-2009 09:18

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.23 sekunder | 116,369,815 Unikke besøg | jQ Blog