Antal indlæg: 697 Tilmeldt: 22.02.09 Status: Offline
Fik denne tilsendt, synes den er rammende og god..
Sæt de gamle i fængsel og de kriminelle på plejehjem! Så får de gamle adgang til bad, hobbyer og gåture. Ingen vil kunne stjæle fra dem, og de vil få penge istedet for at skulle betale. De kriminelle kan få kold mad, ingen penge, være helt alene, få slukket lyset kl 20:00 og få bad 1 gang i ugen (max)! Kopiér denne og se hvor langt det går
Antal indlæg: 414 Tilmeldt: 27.01.10 Status: Offline
Her er så en i en længere udgave om de gamle.
Sæt de gamle i fængsel
Lad de gamle bytte plads med fangerne, så vil vore ældre få al den pleje de savner, og fangerne deres straf.
I den senere tid har der været en del eksempler på vores behandling af de gamle på plejehjemmene.
Som ansat i retsvæsnet, med et udmærket kendskab til forholdene for vore straffefanger, vil jeg derfor foreslå, at man lader de gamle komme i fængsel.
Der vil de nemlig få mulighed for, at have deres ejendele i cellen og se TV i deres eget rum. De vil også få ordnet tænder og fødder og andre gebrækkeligheder på statens regning. De vil få vasket deres hår ganske gratis, og de vil få nye briller, når de trænger, og blive kørt hele fædrelandet rundt, når de skal til diverse behandlinger af to politibetjente i en behagelig bil, forstås.
De vil hver eneste dag få lejlighed til at opholde sig mindst en halv time i frisk luft.
De vil blive lægeundersøgt ved det mindste pip, og sygeplejersker vil stå parat med gratis medicin døgnet rundt, hvis de skulle ønske et eller andet. De vil også få bad hver dag og rent undertøj, i stedet for at bleen bare bliver vendt.
Der vil stå billard og andre forlystelser parat, hvis de skulle ønske lidt underholdning, og den helt store fordel vil være, at man såmænd ikke engang behøver at udskifte personalet.
Fængselspersonalet er så vandt til at nusse om fangerne og stå på pinde døgnet rundt for at opfylde deres mindste ønske, at de udmærket kan fungere som plejepersonale.
Og fangerne, ja dem sender vi på plejehjem, hvor man kan holde dem neddøsede med beroligende midler, så de bliver fromme som lam og ikke har kræfter til at ringe på klokken. De må så vænne sig til at bade hver 14. dag og få frataget alle deres personlige effekter, for at personalet ikke skal bruge for meget tid på at gå rundt om kommoden, lænestolen og TV'et.
Der kan de så, hvis de ikke er gået helt ud af beroligende midler, sidde og flette peddigrør, og hvis det går højt, blive kørt ud på terrassen en gang hver uge, for at få lidt frisk luft.
Jeg er ked af at måtte sige det, men de bliver også nødt til at vænne sig til at spise papmad, som kommer fra et stort centralkøkken og smager som at stikke tungen ud af vinduet.
Det sværeste at vænne sig til vil nok blive, at man nu skal til at bruge alle de penge man ikke har på medicin, tandlægebesøg og briller.
Nogle vil nok indvende, at det dog var en frygtelig tanke.
Hvorfor dog det?
De gamle er jo ikke skyld i, at de er endt på plejehjem. Fangerne har mildest talt selv været ude om at de er havnet i fængsel.
Antal indlæg: 697 Tilmeldt: 22.02.09 Status: Offline
Hej Dkth
Jeg tager hatten af og bukker, for dette du skriver er så rammende, at jeg desværre uden din tillades har brugt dit indlæg i andre sammenhæng, for at råbe medlemmerne af folketinget op. Håber ikke du i en så god sag, kan have noget imod dette. Hvis du har, kan jeg jo kun sige undskyld.
Tak for et dejligt indlæg, som mange mennesker virkelig kunne lære noget af...
Antal indlæg: 414 Tilmeldt: 27.01.10 Status: Offline
manse skrev:
Hej Dkth
Jeg tager hatten af og bukker, for dette du skriver er så rammende, at jeg desværre uden din tillades har brugt dit indlæg i andre sammenhæng, for at råbe medlemmerne af folketinget op. Håber ikke du i en så god sag, kan have noget imod dette. Hvis du har, kan jeg jo kun sige undskyld.
Tak for et dejligt indlæg, som mange mennesker virkelig kunne lære noget af...
Nu skal du ikke rose mig for jeg har fået den tildendt fra en kammerat, så er ikke selv forfatter.
Den oprindelige skribent er ukendt.
Men rigtig meget rammende, og kan sikkert bruges til at banke nogen oven i hovedet.
Antal indlæg: 3353 Tilmeldt: 03.07.09 Status: Offline
dkth skrev:
manse skrev:
Hej Dkth
Jeg tager hatten af og bukker, for dette du skriver er så rammende, at jeg desværre uden din tillades har brugt dit indlæg i andre sammenhæng, for at råbe medlemmerne af folketinget op. Håber ikke du i en så god sag, kan have noget imod dette. Hvis du har, kan jeg jo kun sige undskyld.
Tak for et dejligt indlæg, som mange mennesker virkelig kunne lære noget af...
Nu skal du ikke rose mig for jeg har fået den tildendt fra en kammerat, så er ikke selv forfatter.
Den oprindelige skribent er ukendt.
Men rigtig meget rammende, og kan sikkert bruges til at banke nogen oven i hovedet.
mon det en dag går op for de ansvarlige hvor dårligt det danske samfund behandler sine gamle medborger