Se emne

Thai-Dk Din debat side :: Bo og leve i Thailand :: Dagbogen
Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Dagbogen 06.02.2010
pensionisten
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 06-02-2010 01:56
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1146
Tilmeldt: 24.10.09
 Status: Offline

06.02.2010

Godmorgen Dagbog.

Ih mange tak skal i have godag

Jeg ved ikke om jeg rammer rigtigt i mine forsøg på at finde den skyldige?? Men her til morgen koger jeg selv købevandet til morgenkaffen. For kvalmen fortsatte i går morges efter jeg kun havde drukket 1 kop kaffe, så jeg fik mistanke til hanevandet jeg normalt bruger. Nu ser vi??

Men hold op en lang og meget kedelig dag i går.

Jeg hentede mutter fit klokken 8.30 som aftalt og kørte til Nathon, hun brokkede sig noget over den styrthjelm jeg havde tvunget hende til at have på. Men den blev hun nu glad for senere, især da vi i Nathon kørte igennem endnu en razzia fra politiet. Her grinede konen så tårene trillede, og jeg blev sgu nervøs for om politiet ville stoppe os på grund af det ukontrollerede udbrud, men de lod os køre.

Nå, vi kom til Honda shoppen hvor de selvfølgelig ikke anede hvad hun snakkede om, så vi måtte klare ærterne selv. Først hen til Immigration for at få taget billede af mig, taget kopi at pas, og så vente en time på papirene der kostede 700 Bht ??

Og så gik turen ud til det offentlige kontor, det ligger lidt ude på 'landet' og er ikke så nemt at finde hvis man ikke er kendt. Her ventede os små 3 timer hvor vi gik fra den ene luge til den anden, hvert sted henviste de os til en anden, så dagens motion blev afholdt i aircon omgivelser :-O

Og så var mutter fit så kvajet, at brokke sig over de 700 Bht som man også her skal betale, det betød så at den Ritt Bjerregård type der sad i lugen straffede os, ved at lade os vente og vente på de færdige papirer.

Jo det var skam en meget lang dag.........ved ikkeved ikke

Som straf for hendes 'dumhed' omkring betalingsproblemerne, kørte jeg hjem ad de snirklede veje jeg holder så meget af her. Biken skulle en sidste gang på hyggetur gennem junglen, og forbi de små lokalsamfund den og jeg har set så mange gange. Mutter fit ævlede løs om hvor vi var hele tiden, hun har slet ikke været på den del af øen før, og det til trods for hendes 8 år her!!
Og her fik jeg for første gang betænkeligheder omkring salget, var jeg for hurtig eller hvad??

Jeg venter på at finde den nye Honda CRX til thai pris, men jeg er nok nødt til at købe den ovre på fastlandet hvor de ikke så svinske med priserne i forretningerne. Men jeg har god tid inden mit næste visarun, det selvfølgelig foregår på min nye bike :-O

Ups.......godaggodag

Vi var ikke tilbage før klokken 13 igen, og der var jeg sgu godt brugt allerede. Så jeg tillod mig selv en morfar, den kom til at tage lidt længere tid end beregnet, så jeg sov i 2 1/2 time :-O

Tænk al den tumult fordi man sælger en motorbike, og kun fordi jeg er falang skal der bruges så mange penge, og så meget energi på et salg. Havde jeg været Thai, kunne vi have handlet uden nogen som helst papirer, skummelt ??

Men så var jeg også lidt mere frisk, jeg havde trods alt været oppe klokken halv 4, og var blevet lidt små træt. Nu havde jeg så meget energi at jeg kunne gå hen til fiskeshoppen, men først var jeg selvfølgelig nede ved båden, og kigge på det arbejde der var lavet. Og det ser dælme godt ud, nye tandhjul og ny kæde som jeg nok skal vise jer i morgen.

Og nu kommer vi til det økonomiske Angry

Alle reservedele inkl. montering blev halvpebret, 1430 Baht der skal findes i selvskabets slunkne pengekiste, kostede det at blive sejlklar igen. Udover det købte jeg et anker i rustfrit stål, det er en speciel foldemodel som er betydelig bedre end de 'normale' ankre, og meget nemmere at redde igen. Og det kostede 1700 Baht, så rederiet er på fallittens rand.

Jeg skal lige huske at sige, at 160 Bht i regnskabet, er gået til indkøb af en flaske Lao Kao. Go Young vil stadig ikke have noget for sin hjælp, så på den her måde med at købe en flaske, og lade den stå på disken, får han noget for sin hjælp uden han ved det music

Som den eneste repræsentant for selskabet på Koh Samui, er det mig der må betale, dårlig ordningSad

Så jeg glæder mig til den anden ejer kommer hjem i næste uge, jeg tror jeg indkalder til bestyrelsesmøde i hans restaurant for at få afklaret det økonomiske mellemspil, og for at lokke yindee til at lave stegt flæsk med persillesovs. Det drømmer jeg sgu om, om natten :-O

Og som sædvanligt kan man næsten sige, er vejret aldrig med mig når jeg har lyst til at fiske??

Min første tanke da jeg sad nede på båden igår, var selvfølgelig at jeg skulle ud og fiske i dag, men det blæser en stiv kuling her, så det er aflyst. Men jeg skal ned på båden, for det ene af de to net der ikke er blevet stjålet fra mig, behøver en reparation. Og jeg skal have trukket båden lidt længere væk fra stranden nu der ikke skal skrues på den.

Børnene fra den muslimske del af Hua Thanon går på tyvetogt, således kunne hun i fiskeshoppen igår give mig en wobler tilbage. Den havde hendes mand konfiskeret fra dem, efter de havde leget på min båd. Smadder ærgeligt at man er nødt til at låse alt inde, eller slæbe det frem og tilbage. Og tungt til og med er det osse, så der bliver monteret nogle kraftige låse på båden i næste uge..

Nu hvor regntiden er overstået, skal jeg igen prøve at regne ud hvordan tidevandet prøver at spænde ben for mig :-) Nogle morgener ligger båden på hel tør bund, og kan ikke rokkes ud af stedet. Og jeg har mange morgener stået og kigget længelsfuldt efter vandet, men jeg har måtte vente mange timer på at komme ud.

Ja, man kan finde en tidevandstabel, og nej, man kan ikke regne med den ??

En gut der hedder Andreas, har en sejlbåd liggende her udenfor. Han har været her i 4 år, og er fortvivlet over tidevandet. Den tabel han har, som jeg har en kopi af, går ud fra tidligere år i deres beregninger. Men intet er 'bare' som sidste år, så vi er mange der bliver snydt med hensyn til tidevandet, selv thaier kan man se om morgenen, stå og ærgre sig fordi man ikke har lagt båden længere ude.

Havde jeg nu ikke været så forsigtig, med at gå ud i 'koldt' vand når jeg tager ud og fisker, ville jeg ikke have nogle problemer. Men så skal jeg altså svømme allerede klokken 5 om morgenen, og det dur ryggen sgu ikke til. Så jeg må leve med de dage uden morgenfiskeri:-(

Det var alt der skete i mit liv i går, min nye stil med motion, var allerede i aftes med til at jeg var træt som et alderdomshjem klokken 8. Jeg gik til Lamai og tilbage igen, så 10 kilometer blev sat i benene allerede den første dag, men jeg kan godt lide det :-O
Hav en god dag.

Med Venlig Hilsen.

Pen.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
yindee
#2 Udskriv indlæg
Skrevet d. 06-02-2010 02:45
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 3629
Tilmeldt: 20.02.09
 Status: Offline


pensionisten skrev

Nå, vi kom til Honda shoppen hvor de selvfølgelig ikke anede hvad hun snakkede om, så vi måtte klare ærterne selv.

rigtigt honda kan kun syne din motor cykel ikke lave papirer til ejerskifte


pensionisten skrev
Først hen til Immigration for at få taget billede af mig, taget kopi at pas, og så vente en time på papirene der kostede 700 Bht ?

bopæl attest som bruges ved salg af motor cykel er gratis så betale 700 for to foto og et par kopier er lige i overkanten


pensionisten skrev
Og så var mutter fit så kvajet, at brokke sig over de 700 Bht som man også her skal betale, det betød så at den Ritt Bjerregård type der sad i lugen straffede os, ved at lade os vente og vente på de færdige papirer.

forståligt at hun brokker sig nomal gebyr for om registrering af motorcykel er 175 baht


pensionisten skrev
Tænk al den tumult fordi man sælger en motorbike, og kun fordi jeg er falang skal der bruges så mange penge, og så meget energi på et salg. Havde jeg været Thai, kunne vi have handlet uden nogen som helst papirer, skummelt ??

thaier skal igen den samme prosesdyre ved køb salg af kører tøjer de slipper dog for Immigration da de har idkort


brugte skibs anparter til salg Angry
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
leif
#3 Udskriv indlæg
Skrevet d. 06-02-2010 04:03

Bruger

Antal indlæg: 681
Tilmeldt: 30.06.09
 Status: Offline

160 Bht i regnskabet, er gået til indkøb af en flaske Lao Kao


Jeg tror de snyder dig lidt, eller er det en 1½ l. flaske.

de svinger lidt i pris afhængig af om det er en .. hvid - gul - blå eller rød, men omkring 60 - 80 thb / flaske.

ølkrus
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
bamsen
#4 Udskriv indlæg
Skrevet d. 06-02-2010 07:27
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1138
Tilmeldt: 26.03.09
 Status: Offline

Davser
Ja lao kao koster dælme ikke så meget
oppe ved os er den store flaske 70-80 baht

bamsen
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
yindee
#5 Udskriv indlæg
Skrevet d. 06-02-2010 12:47
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 3629
Tilmeldt: 20.02.09
 Status: Offline

fra pålidelig kilde har vi modtaget dette link til en tidevands tabel

http://www.navy.m...es2010.htm


...
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Dagbogen. Dagbogen 34 30-07-2023 18:10
THAILAND : with Train from Ratchasima trough Bangkok 2010 Billeder/Videoer fra livet i Thailand 1 19-12-2012 05:18
Dagbogen 22.09.2012 Kanchanaburi Dagbogen 52 30-11-2012 06:13
Dagbogen 04.11.2012 U-Thong, Kanchanaburi. Dagbogen 45 11-11-2012 06:22
Dagbogen 27.10.2012 Hell Fire Pass Dagbogen 6 29-10-2012 00:03

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.20 sekunder | 116,405,615 Unikke besøg | jQ Blog