Se emne

Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Her er de største svindelnumre
yindee
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 25-12-2009 18:54
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 3629
Tilmeldt: 20.02.09
 Status: Offline

Sigøjnerbørnenes avistrick

Hvor: Rom

Sådan gør de: En gruppe sigøjnerbørn omringer dig og vifter med aviser op i ansigtet på dig og laver uro. Aviserne er primært for at forvirre dig og aflede din opmærksomhed, mens de går i lommerne på dig efter pung og andre værdier eller snupper din taske.

Råd: Vær bestemt og vift dem væk og skynd dig selv væk – Råb op, hvis det er nødvendigt.

Duty free-svindel i Bangkoks lufthavn

Hvor: Bangkok

Sådan gør de: Lufthavnspolitiet snupper uskyldige rejsende, der snuser rundt og kigger i duty free-butikkerne med nogle endnu ubetalte varer. Den rejsende bliver anklaget for butikstyveri og trues med at blive arresteret, hvis man ikke betaler et stort beløb. Udenrigsministeriet har advaret om dette. Læs om deres vejledning her.

Råd: Vær meget påpasselig med at gå rundt med endnu ubetalte varer i duty free-butikkerne.

Hot dog-tricket

Hvor: Diverse lufthavne

Sådan gør de: Man har netop bestilt en hot dog i en bod i lufthavnen, da sælgeren "ved et uheld" hælder alt for meget sennep ned i bollen. Undskyldende og klodset forsøger han at hjælpe dig med at tørre det af tøjet, og i mellemtiden snupper en medskyldig din taske.

Råd: Hvis du sætter tasken fra dig, så sørg altid for at have den mellem dine fødder, hvis du er i et travlt område af lufthavnen.

Det franske guldrings-trick

Hvor: Paris

Sådan gør de: En "tilfældig" passerende finder en guldring på fortovet lige ved dig og spørger, om du vil købe den til en suspekt lav sum. Men hopper du på den og siger ja, køber du en muligvis vellignende guldring – i det pureste messing.

Råd: Man finder ikke bare sådan guldringe på gaden i Paris eller andre steder for den sags skyld. Sig derfor "non".

Tricket med armbåndet

Hvor: Rom og Paris

Sådan gør de: Man går på gaden, da en charmerende person kommer hen til dig og tilbyder at vise dig vej eller give en sight seeing. Inden man får set sig om, har personen bundet et vævet armbånd rundt om håndleddet og beder derefter betaling for det. Hvis man nægter begynder han at råbe op om, at man har stjålet. En situation mange finder ganske ubehagelig og pinlig, hvorefter de fleste ofte vælger at betale, typisk omkring fem euro, blot for at slippe væk fra situationen.

Råd: Vær opmærksom på yderst venlige mennesker, som kontakter dig på gaden og tilbyder dig den ene eller den anden service, som du ikke vil have eller har brug for.


læs mere her http://tgt.dk/ins...ece?page=1



..
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Thailands største parti, Move Forward, bliver opløst ved forfatningsdomstolen Nyheder på dansk 1 07-08-2024 16:46
20 millioner liter øl bliver hældt ned under verdens største gadefest **Baren** 3 27-05-2021 19:19
Bangkok præget af største demonstrationer i årevis Nyheder på dansk 4 16-12-2019 14:31
Kiin Kiin kok vinder Danmarks største kokkekonkurrence Udenfor Thailand 3 24-06-2018 09:13
Kom med på med verdens største sejlskib Udenfor Thailand 1 17-11-2013 23:45

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.27 sekunder | 116,389,858 Unikke besøg | jQ Blog