Se emne

Thai-Dk Din debat side :: Bo og leve i Thailand :: Diverse
Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Tag til Thailand uden jetlag
bamsen
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 23-12-2009 18:28
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1138
Tilmeldt: 26.03.09
 Status: Offline

http://tgt.dk/ins...nt&=i3

Det er højsæson for lange flyrejser til vinterens varme.
Se her, hvordan du kommer jetlaggen til livs og undgår spildte feriedage.


Vil du gerne se de syv gode råd mod jetlag med det samme?


1.
Lad der være lys

Det er vigtigt, at du opholder dig udenfor, så du kan se dagslys. Din hjerne indstiller det indre ur efter lyset, og derfor vil en tur ved stranden, ude i naturen eller bare en shoppingtur hjælpe dig. Jo mere dagslys din krop opsnapper, jo hurtigere omstiller dine celler sig til den nye tid. Folk, der går meget udenfor de første par dage, tilpasser sig gerne dobbelt så hurtigt som de, der holder sig indenfor.

2.
Drop middagsluren

Det kan være enormt fristende at tage sig en lille skraber på hotelværelset efter en lang flyrejse. Men det er bedst at holde den gående til om aftenen, så din døgnrytme hurtigst muligt tilpasser sig de nye omgivelser. Hvis du endelig vil have en lur, skal den ikke være længere end en halv time. Lægger du ud med at sove i flere timer, gør du ondt værre.
3.
Bevæg dig

Kør kroppen naturligt træt: Dyrk motion! Det er nemt at tage et par løbesko med i kufferten, og mange hoteller har desuden fitness-rum, hvor man kan slå sig løs. Mangler du motivation? Så tænk over, hvor irriterende det er at ligge søvnløs.
4.
Drop flymaden

En undersøgelse fra Harvard University i USA viser, at du kan lindre jetlaggens symptomer ved at undlade at spise ombord på flyet. Spis hellere inden afrejse og spis let undervejs. Når du når frem til destinationen, er det nemmere at tilpasse sig spisetiderne dér og derfor også nemmere at ryge ind i en ny døgnrytme. Følg din mave!

5.
Vand er en vinder
Du undgår at blive dehydreret ved at sørge for at drikke vand ombord på flyet. Hold til gengæld igen med kaffe og alkohol, der begge er vanddrivende. Det er ikke nogen god idé at tage sig en drink for at falde hurtigere i søvn. Alkohol ødelægger nemlig den dybe REM-søvn, og man vågner ikke udhvilet som efter en naturlig søvn.


6.
Planlæg en 'komme ind i rytmen-dag'

Fidusen er at ankomme en dag tidligere end den dag, hvor du har planer om at skulle være aktiv. Så kan du med sindsro lade kroppen indstille sig på det ny tidsskema.
7.
Business or pleasure?

Hvis du kun skal være afsted i få dage, anbefaler Flyvemedicinsk Afdeling ved Rigshospitalet, at man fastholder sin danske døgnrytme. Det er kun, hvis der er tale om flere dages ophold i en anden tidszone, at man skal tilpasse sig den nye døgnrytme på destinationen.


Jetlag er lidt ligesom at have tømmermænd uden at have været på druk.
En rigtig kedelig fornemmelse, som sidder i kroppen på mange rejsende,
der tager turen gennem én eller flere tidszoner.
Kroppens døgnrytme er for en stund sat ud af spillet, og mens man venter på et comeback,
må man leve med søvnbesvær og generel utilpashed.
Lige nu er det sæson for de lange flyveture til Thailand, Caribien, Goa,
og de andre populære steder, vi tager til, når vi vil flygte fra sne og kulde.
Men flygte fra jetlaggen kan vi ikke altid, men med gode råd kan man formindske
følelsen af at gå rundt og føle sig som en levende zombie.
LÆS OGSÅ: Pristjek: Kom billigst til og fra lufthavnen i Europa
Kom ud i dagslyset
Selv om man måske har mere lyst til at tage en lur, er det en god ide at være udenfor,
siger Mads Klokker, der er chef for Flyvemedicinsk Klinik ved Rigshospitalet.
"Det bedste man kan gøre, er at være så meget ude i dagslyset som muligt
. Lyset synkroniserer nemlig cellerne i kroppen, så man hurtigere
vænner sig til en ny døgnrytme."
Folk, der bliver på hotelværelset i stedet for at gå udenfor, er gerne dobbelt så
lang tid om at genskabe biorytmen, som de, der er eksponeret for dagslys,
forklarer Mads Klokker.
Alder spiller også en rolle.
"Jetlag påvirker folk meget forskelligt, men problemet bliver normalt større
med alderen," siger han.

Gør som de lokale

Den nemmeste måde at vænne kroppen og din hjerne til de nye forhold,
er ved at gøre som de lokale. Her er et eksempel på, hvordan du gør:
Du skal rejse fra København til Phuket. Tidforskellen er seks timer,
så din rejsedag bliver seks timer kortere. Derfor er det bedst, hvis du tager et fly
, som ikke lander alt for sent, men hellere tidligt om morgenen,
sådan at du har hele dagen til at blive træt i og gå i seng samtidig med de lokale.
Tommelfingerreglen er, at man tidligst bør gå i seng klokken ti om aftenen.
"Man skal holde sig for øje, at det er sværere for kroppen at omstille sig,
hvis man rejser fra vest mod øst end omvendt. Kroppen har sværere ved
at forkorte end at forlænge dagen," lyder det fra Mads Klokker. Det vil sige
, at skal du til Thailand, er du højst sandsynligt mest påvirket af jetlag,
når du ankommer på din ferie, men ikke så meget, når du skal hjem igen.
Når du skal hjem igen, er det til gengæld bedst, hvis dit fly lander senere på dagen.
Nu er din rejsedag blevet seks timer længere, og du skal helst kunne vente med
at gå i seng til klokken 22.

Hvornår ved du så, at du har vundet over jetlaggen?

Hvis du går du i
seng på samme tidspunkt som lokalbefolkningen allerede på andendagen,
så betyder det, at du er røget ind i døgnrytmen.

bsmdrn
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Dirv. Nyheder på dansk fra Thailand Nyheder på dansk 52 24-11-2024 08:55
Smag på Thailand Hele Thailand 162 21-11-2024 16:52
Discover Thailand | The Most Amazing Places in Thailand | Thailand Travel Documentary Hele Thailand 8 16-11-2024 15:49
Videorådgivning fra Ægteskab Uden Grænser Alt det andet 21 05-11-2024 11:05
Brøndby Strand: Livet som dansk præst i Thailand (7. november 2024) Alt mellem himmel og jord 2 01-11-2024 12:06

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.17 sekunder | 116,404,927 Unikke besøg | jQ Blog