Se emne

Thai-Dk Din debat side :: Bo og leve i Thailand :: Dagbogen
Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Dagbogen 01.12.2011 Kanchanaburi
Pen
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 10-12-2011 05:26
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 337
Tilmeldt: 04.12.11
 Status: Offline

01.12.2011 Hjemme

Godmorgen Dagbog.

www.thai-dk.dk/uploads/14.JPG

Arbejdet kalder gudskelov hej

Der var nogle dage hvor jeg ikke lavede ret meget, jeg skulle lige opfatte det faktum at mit skriveri som jeg elsker, var slut L og at jeg nu ikke havde så meget at lave

Nogle mennesker opfordrede mig til at fortsætte Dagbogen, hvis ikke på Internettet, så for mig selv. Og det kan jeg nu se fordelen i, for jeg tænker hele tiden i Dagbogs regi, enten jeg tusser rundt her hjemme eller er på farten med Kat og savner at skrive. Så nu prøver jeg så at skrive om mine oplevelser igen der veksler lige fra sindsoprivende samtaler med Gun Ba der trisser rundt ud på vejen i sine gamle køkkengardiner, til kampen for at få kørekort til knallerten som nu endelig er overstået skaal

Men for at starte blødt og skåne svage nerver, starter jeg med fortællingen om mit kedelige hjemmeliv.

Kampagnen imod duerne der er i overtal og nu har fundet ud af at mine små hvide plastikkugler ikke slår dem ihjel, men blot gir dem et rap i røven, gør at de prøver at vinde det tabte terræn tilbage for fuld skrue. En ny pose kugler og endnu en flaske gas er købt til 450 Bht og kampen fortsætter ufortrødent, de sidste stumper net jeg havde tilbage, er brugt ovre hos de 2 tomboy der er evigt taknemmelige nu duerne ikke tramper rundt inde på deres loft mere og smiler og takker hver gang jeg ser dem. Lågen er åben siger de og fortæller Kat at jeg kan gøre hvad jeg vil inde hos dem, måske var det nedrivningen af det store bistade der sad inde i et vindue der gjorde at jeg nu har frie hænder, men hvor om alting er lukker jeg nu for de sidste små huller der irriterer duerne gevaldigt nu de ikke kan give de indespærrede duer mad og vand.

Og mit ry som due hader har nu skaffet mig en ny fan, en ældre dame ovre på den anden soi, har gennem Gun Ba spurgt om jeg ikke vil komme og se hvad der kan gøres for at hun kan slippe for det drysseri af due møg der lige så stille daler ned fra loftet inde i huset, og som gør at hun ikke kan lave mad. Så det skal jeg have kigget på nu det også er til min fordel. Kat er nu kommet sig over sin nervøsitet over min trang til at hjælpe folk, det gør Thaier ikke siger , og fortæller at det kan opfattes som om jeg er interesseret i kvinderne, men hun er som sagt kommet videre og er lykkelig over alle de mennesker der snakker med hende og gir mig et kram og siger tak fordi du giver mig nye venner Love

Og en af de nye bekendtskaber skulle vise sig at være guld værd, for på vores gåture for at holde ryggen ved lige, passerer vi nogle gange en stor regerings børnehave som Kat kigger langt efter. Hun elsker børn og snakker meget om at hun godt kunne tænke sig at arbejde dér, men hun ved godt at de par år hun har gået i skole ikke er noget hun rent faktisk kan bruge til noget, og rystede voldsomt på hovedet da jeg foreslog hende at gå ind og snakke med dem. Gå ind og spørg om du må komme og hjælpe til et par timer om dagen eller hvor meget du nu vil arbejde, sig at du ikke vil have nogen løn for det, men blot er glad for børn. Alt det her snakkede hun med en dame om her på vejen, der for et par dage siden kom hen og snakkede med Kat der gik og vandede blomster. En af mine venner sagde damen, er chef ovre i børnehaven og vil gerne have du kommer over og snakker med dem. Tro mig når jeg siger jeg fik en klump i halsen over den overraskelse og glæde man kunne læse i hendes ansigt, og den tilfældighed at en dame Kat snakker med, pludselig giver min søde pige en chance for at komme ind i det Thailandske samfund og giver hende muligheden for at få en fod indenfor uanset om det er ulønnet, er jeg utrolig taknemmelig for. Jeg forstår udmærket hvor meget det betyder for hende at blive accepteret af Thaier, ikke kun som person, men også som en god pige, og ikke som de mange blikke vi får på vores ture der tydeligt viser at hun bliver opfattet som en bar pige nu hun går med en falang ked

Så der bliver lige for tiden nynnet ekstra meget med på sangene jeg har lagt ind i hendes telefon der bliver slæbt med rundt i huset når hun gør rent, hun snakker ustandseligt om muligheden for måske at kunne få en t T-shirt der viser at hun arbejder for regeringen, og glæder sig til besøget af Dardi og Mon er overstået så hun kan komme i gang. De kommer om tolv dage og bliver her til den 27 December og skal bo et andet sted end Noble Night, så der bliver tryk på nu der skal holdes juleaften med flæskesteg, brunede kartofler og en herlig fed sovs driller

Og desværre har mit forsøg på at finde en billig minivan til Dardi fra lufthavnen i Bangkok, vist sig at være en umulig opgave. Taxi chaufføren der kørte Dalton herop som jeg ringede til nu han havde kørt dem for 1.500 Bht, besluttede desværre at hæve prisen med 500 Bht som er helt urimeligt og fik mig til at sige at de ikke skulle køre med ham nu han ikke kunne få øje på mit forsøg på at skaffe ham kunder.

Der kører minivan hver anden time her fra Kanchanaburi direkte til lufthavnen, prisen er 500 Bht pr person og er en god pris, men af en eller anden grund kan man ikke få samme minivan til at køre i den modsatte retning. De bliver lejet ud får jeg at vide når jeg igen og igen spørger på de forskellige steder vi har været, så Dardi og Mon skal nok bare sætte sig ud i en taxi i lufthavnen der kører på taxameter og er billigere end de 2.000 Bht taxien forlanger Angry

Mit kedelige hjemmeliv betyder også at jeg har studeret de nye fisk i lang tid, og er kommet frem til at der skal et større akvarium til. De kæmper om pladsen konstant og 2 af dem viser tydelige tegn på at de bliver bidt i munden, så det fik os hen til forretningen endnu en gang da vi alligevel kørte forbi på vejen hjem fra en 7 timers straffetur for at få det skide kørekort til knallerten, men mere om det senere Græder

Og det endte med at jeg købte et 320 liters akvarium som afløser for det 180 liters jeg har der er for småt, 4.500 Bht kostede det + hvad sten og diverse ting til filteret kostede. Og nu det er Thailand og fyren snart har lavet mange penge på mig, gik der kun 2 timer inden han holdt udenfor døren med det nye akvarium og 5 gratis fisk der skal hjælpe til med at holde akvariet rent. Skal jeg hjælpe dig med at flytte det hele over i det nye akvarium sagde han, nej nej, rolig nu, det skal gøres ordentligt og i ro og mag så det ikke går galt. Så han nøjedes med at læsse af og så lige snige et ugenert spørgsmål ind, hvordan kan du holde vandet så rent spurgte han Grinved ikke

Og det var så startskuddet til en meget travl aften som det endte med at blive, halvdelen af vandet i det kørende blev tømt ud som Kat der sparer på alt, selvfølgelig vandede blomster med samtidig med at hun snakkede med de to tomboy og Gun Ba. Så det tog lidt længere tid end normalt inden jeg endelig kunne trække det væk, og skubbe det store ind i på plads. De to store sække sten jeg havde købt, blev vasket og skyllet inden de blev hældt op i det store tomme akvarium Kat havde pudset og rengjort, og de nye planter blev ligeledes rengjort efter alle kunstens regler inden vandet endelig kunne begynde at plumpe ned i det store glasmonster. Beklage mig er jeg god til, så Kat skaffede en kølig for at trøste mig mens jeg stod der og hældte vand i akvariet, så det gik faktisk rigtig godt selv om der gik lang tid inden det var fyldt op. Men jeg stod og fintænkte over livet og den dejlige pige jeg har, de nu 4 tøser der skvadrede og skvadrede mens mørket sænkede sig og lyset fra det lille akvarium der nu atter var fyldt op, understregede mine tanker om hvor hyggeligt vi har det. Gun Ba tøffede rundt ude på vejen i sit aflagte køkkengardin, de to tomboy havde endelig taget sig sammen til at luge ukrudtet der stolt stod oppe i 2 meters højde, og Kat ryddede op nu her var rodet. Det er sgu Thai style så det vil noget, tøserne snakker på kryds og tværs, smutter lige ind til hinanden for at udveksle et eller andet om blomster og planter, samt de langsomt stigende lyde af nattens dyr der indleder jagten på føde og de små frøer der begynder at hoppe lystigt rundt ude på vejen, det er for mig fedt at opleve musicgodag

Så det var en herlig aften og afslutning på en lang dag, kørekortet som jeg fortalte om før, havde sammenlagt taget 7 timer at få og var en kamp. En kamp forstået på den måde at min Danske hjerne nægtede at genkende nogle af de små billeder på computerskærmen i dårlig opløsning, der gjorde at jeg dumpede 2 gange SadAngryrasende

Ja ja, jeg er en klaphat af rang, og var selv så irriteret at Kat skyndsomt begyndte at snakke om Jai yen.

Men for at starte med begyndelsen blev jeg ene falang blev jeg vist ind i et stort lokale hvor jeg så sad i en time og så på en Engelsksproget DVD om trafikken her i landet, ingen problemer i det nu jeg har kørt landevejene tynde i 30 år, så jeg var med på det hele. Gå ud og sig til damen at Dvd’en slut sagde jeg til Kat da filmen sluttede, hun gik ud og ledte efter hende. og hun kom tilbage og kunne jeg se, ikke særlig stolt over at fortælle at vi nu skulle vente i 2 timer på at de omkring 20 andre Thaier der sad i et andet lokale og blev undervist. Nå ja tænkte jeg, det er der ikke så meget at gøre ved, nu var jeg kommet så langt og jeg havde klaret de meget svære prøver hvor man skulle træde på en bremsepedal når man så et lys, utroligt svært og teknisk. Jeg havde også klaret at føre 2 pinde på linje med en stor grøn knap, så jeg var sgu stolt af mig selv, stolt fordi jeg klarede bremsetesten i første hug og ikke som en af de andre der måtte have 3 forsøg griner

Men tiden gik nu hurtigt, vi luskede ned til en lille restaurant der lå på området og spiste begge Pakka Pao Moo med spejlæg og delte en sprite, alt det kostede 75 Bht tilsammen og var en fair pris. Vi gik lidt rundt på det store område der samtidig er synshal og også andre kontorer jeg ikke helt forstod var, en minimal testbane hvor en vej var malet på asfalten med hvide kegler der omkransede det hele, her skulle jeg senere vise mine evner udi kørsel. En opstillet computer hvor man kunne teste sin viden om den kommende prøve skulle selvfølgelig også prøves, men blev hurtigt kedelig, jeg havde 30 rigtige ud af 30 spørgsmål og blev hurtigt træt af det og ville bare tage testen så vi kunne komme videre driller

Og endelig var damen færdig med at undervise Thaierne og vi blev sendt ind i et rum hvor der stod 15 store computere hvor vi blev placeret på nogle meget lave plastikstole, et kreditkort lignende kort vi havde fået udleveret blev så skubbet ind som i en ATM maskine. Og så begyndte helvede for mig, de skrevne spørgsmål klarede jeg uden problemer, men da jeg så skulle tage stilling til hvad nogle meget små utydelige billeder skulle forestille, og svare på hvad advarselsskilte med Thai skrevet på betød, gik det ned af bakke. 21 rigtige svar ud af 30 spørgsmål og 2 rigtige for lidt betød at jeg så måtte prøve igen, man har 2 chancer pr dag og skulle altså komme tilbage næste dag hvis jeg dumpede igen. Og det gjorde jeg selvfølgelig med bravur, denne gang havde jeg igen svaret rigtigt på det skriftlige, men havde svaret forkert på de 8 billeder. Og her begyndte jeg langsomt at koge over, Kat blev kaldt ind af damen jeg prøvede at bruge som tolk. For jeg var oprigtig frustreret over at jeg slet ikke kunne se hvad de små billeder skulle forestille, og kunne slet ikke få øje på hvordan jeg så nogensinde skulle få det kørekort.

Damen ville ikke hjælpe hvilket er fint nok, ingen snyd her som var positivt men alligevel irriterende nu jeg ikke kunne komme videre. Men hun strakte sig så langt at jeg meget ekstraordinært fik lov til et tredje forsøg og sendte os ned for at få det bekræftet, så endnu engang tog vi trapperne ned fra 3 sal for at få tilladelsen.

Da den var i hus, gik turen op igen for at vente på damen der nu var gået ned i stueetagen. Jeg stod der og håbede på at få lidt hjælp nu jeg var ene hane i kurven, og var lidt betænkelig over udsigten til at bruge de næste 4 år på at se på de utydelige billeder. Nå, damen kom og vi gik i gang igen, Kat havde fået lov til at sidde ved siden af mig for at forklare hvad billederne betød, det var en god tanke selv om hun ikke aner en hylende fis om trafik ved ikke

Men vi fik ved fælles hjælp nogenlunde forstået hvad de skulle betyde og fik også lidt hjælp af damen, 2 gange sagde Kat til mig, tryk på den knap der. Okay tænkte jeg, det kan jo ikke gå andet end galt, så jeg gjorde som hun sagde og fik senere at vide at damen havde sagt noget til hende, og derfor hun fortalte hvad jeg skulle trykke på. Og endelig blinkede det store grønne stempel der fortalte at man havde bestået, puh hvor var jeg lettet og glad da vi gik ned i stueetagen for at høre hvad vi så skulle.

Pigerne dernede havde åbenbart haft medlidenhed med mig og snakkede højt og smilende til hinanden hen over skranken, han har 26 rigtige blev der halv råbt der var lidt pinligt nu der sad en masse mennesker og ventede. Men Kat fik at vide at vi skulle gå udenfor og snakke med en mand der selv om jeg var på vej på toilettet, viftede med hånden og ville have mig til at vise mine evner på keglebanen, så slap jeg da for de smilende ansigter indenfor om ikke andet. Der var selvfølgelig misforståelser da jeg kørte ud på den malede vej der fik alle de ventende til at grine højlydt, så humøret var i top og jeg lavede sjov med kørelæreren der da han godkendte mig med en underskrift, rakte hånden ud sagde tip, som fik mig til grinende at spørge om 5.000 Bht var okay. Men det var kun sjov og han smilede sammen med de andre der ventede på at tage køreprøve til bil. Resten var en formalitet men lige så hyggeligt, en anden nydelig dame smilede voldsomt da hun sagde jeg skulle sætte mig ned for at blive fotograferet, hende og Kat og andre i den anden ende af det pænt store lokale, snakkede fanden et øre af der fik mig til smile voldsomt som man nu kan se på mit kørekort, herlig oplevelse der kun kostede 55 Bht altså hvis man ser bort fra den flaske whisky Kat købte for at takke Buddha med en dram, så vidste jeg godt hvad resten af flasken skulle bruges til music

Det nye akvarium er nu oppe at køre og det ‘gamle’ er sat ind ii huset i venten på en køber som vist nok er Gun Ba’s søn, de store Skalarer har nu meget mere plads at boltre sig på, men slås betænkelig meget. Om det er længerevarende ved jeg af gode grunde ikke, men det er kedeligt at se på efter alt det arbejde og de penge det har kostet. De 3 sortstribede og de tre helt hvide Skalarer er taget ud for at dæmpe gemytterne lidt og går i en almindelig spand indtil jeg gør op med mig selv om jeg vil beholde dem, eller køre tilbage til forretningen med dem ??

Nu vi har de kolde nætter og morgener, har dagen fået en anden rytme. Siddende i lange bukser og langærmet trøje med en hættetrøje udenpå, venter jeg på at solen skal få lidt magt. Kat har fundet huen frem fra Bromo på Java og har viklet sig ind i 4 - 5 forskellige slags tøj for at holde varmen, og så godt som alle på vejen kan jeg høre, snøfter og snotter fra morgen til aften på grund af deres påklædning om morgenen der kun består af et par shorts, de kan åbenbart ikke regne ud at det sgu er for koldt. Så der sker ikke noget før ved 10 tiden hvor jeg skifter til lettere beklædning. Den tid bruger jeg så på at skrive lidt og nyde at se på fiskene, inden stresset som Kat kalder det, at betale regninger og køre på apoteket er, begynder. Så et herligt afstressende liv med for mig mange gode oplevelser der forhåbentlig først slutter om mange år.

Tak Buddha for Kat, tak mit liv jeg nyder i fulde drag, og tak fordi du passer på os…. godag

www.thai-dk.dk/uploads/037.JPG
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
alene
#2 Udskriv indlæg
Skrevet d. 10-12-2011 05:29
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 201
Tilmeldt: 06.07.10
 Status: Offline

Thumb tak du min næstbedste ven
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
dardi
#3 Udskriv indlæg
Skrevet d. 10-12-2011 07:35
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 256
Tilmeldt: 26.03.09
 Status: Offline

@Pen

Tænk at få min julegave allerede den 10.

Bare glæd dig til alle de ting jeg har med ud til dig - hvis det går gennem kontrollen !!!

ølkrus
Det gode ved kristendommen er, den har givet os noget at sige, når vi slår foden.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
FedeFinn
#4 Udskriv indlæg
Skrevet d. 10-12-2011 07:50
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 65
Tilmeldt: 10.10.11
 Status: Offline

Suuuuuuuuuuuper fornøjelig læsning - TAK - music
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
sank
#5 Udskriv indlæg
Skrevet d. 10-12-2011 08:51
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1828
Tilmeldt: 05.10.09
 Status: Offline

ølkrus Ja det var sørme dejligt at du kom på banen igen min Ven ? som du vel har set er mobberiet jo gået en del ud over mig medens du har været borte ? ingen har haft forståelse for en fredelig ældre herre nissefar men du af alle kender problemet så jeg håber på lidt støtte ? fra en Ven Thumb
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
DKPete
#6 Udskriv indlæg
Skrevet d. 10-12-2011 09:29

Bruger

Antal indlæg: 38
Tilmeldt: 07.11.11
 Status: Offline

Tak er kun et fattigt ord skaal
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
lillemanden
#7 Udskriv indlæg
Skrevet d. 10-12-2011 09:58
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 614
Tilmeldt: 15.06.09
 Status: Offline

Hej Pen

Så velkommen og savnet er der vist ikke mange skribenter der er, skønt at du fik dit kørekort. Det er iorden vi skal logge ind for at læse , vi logger jo på alligevel.

Giv Kat en stor krammer.

kælkThumb
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
#8 Udskriv indlæg
Skrevet d. 10-12-2011 10:11



Antal indlæg:
Tilmeldt: 01.01.70
 Status: Offline

sank skrev:
ølkrus Ja det var sørme dejligt at du kom på banen igen min Ven ? som du vel har set er mobberiet jo gået en del ud over mig medens du har været borte ? ingen har haft forståelse for en fredelig ældre herre nissefar men du af alle kender problemet så jeg håber på lidt støtte ? fra en Ven Thumb



Sender lige en tudekiks til der alte

http://www.google...BQ&dur=526
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
sank
#9 Udskriv indlæg
Skrevet d. 10-12-2011 12:34
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1828
Tilmeldt: 05.10.09
 Status: Offline

rasende Ja nu kan Pen. se hvordan jeg har det ved ikke
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Dalton
#10 Udskriv indlæg
Skrevet d. 10-12-2011 13:00
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 38
Tilmeldt: 12.04.11
 Status: Offline

Velkommen tilbage Pen hej
Dejligt igen at kunne læse om Kats og din hverdag i Kanchanaburi.
Hvem ved, måske ses vi igen i marts, biletten er købt og
nu starter planlægningen af turen.
Lige nu står den på storm og høje bølger her ude på Nordsøen men hjemad i næste uge til jul og nytår derhjemme

Dalton
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
BentBP
#11 Udskriv indlæg
Skrevet d. 10-12-2011 20:43
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 162
Tilmeldt: 22.03.11
 Status: Offline

Hej Pen.
Dejligt at se du er tilbage her igen , og tak for din dagbogsberetning , stort kram til Kat og dig . Thumb
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
soi7
#12 Udskriv indlæg
Skrevet d. 10-12-2011 21:55

Bruger

Antal indlæg: 356
Tilmeldt: 10.02.11
 Status: Offline

Jeg læser din dagbog,....jeg synes det er fedt du er kommet på banen igen, selvom jeg ikke er en af dem der har givet dig en pb.......
og jeg ønsker dig og din familie en rigtig god jul. kat
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
eneber
#13 Udskriv indlæg
Skrevet d. 11-12-2011 01:30
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1019
Tilmeldt: 07.06.09
 Status: Offline

livet er pragtfuld, husk at nyde det mens du kan kat
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Pen
#14 Udskriv indlæg
Skrevet d. 11-12-2011 02:24
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 337
Tilmeldt: 04.12.11
 Status: Offline

Tak for velkomsten som jeg er meget glad for, de sendte kram til Kat er blevet uddelt som overraskede hende meget og ikke helt forstod. Jeg prøvede at forklare hende at i såmænd bare er glade over at vi to har det godt og har et godt liv, og at i er glade for at jeg fortæller om prisen på bananer Grin

Jeg skulle sige til Lillemanden at Kat vil have at du besøger hende, hun kan se et godt hjerte når hun ser et, og har ikke glemt jeres dig eller jeres overraskelses besøg i Nonthaburi. Det passer så meget godt sammen med Sank der betaler falangpris for bananer i Pty og der som sædvanligt føler sig forurettet den stakkel, og hvor er jeg glad for at jeg ikke fortalte at ananas koster 5 Bht her, så var det da gået helt galt drillergriner

Og nej, man behøver bestemt ikke at have sendt mig mail eller PB for at kunne læse Dagbogen, slet ikke. Alle læsere er lige velkomne her uden undtagelse, vi er alle lige, og jeg skal forsøge at være bedre til at svare som jeg forsømte før i bevidstheden om at det udviklede sig negativt. Det fik mig til at være tavs desværre, som jeg nu vil rette op på hvis ellers det skide Internet ellers vil opføre sig ordentligt, men jeg har en plan med Dardi der er ekspert (siger han) i routere. Jeg har ikke fortalt ham at han bliver lænket til den billige plastik kontorstol, og ikke bliver løst før han har fået maskinen og Internettet til at køre med raketfart, så tys tys nørd

Nå videre i dagens tekst der forhåbentlig kan give mig varmen, frostlignende 19 grader der har fået mig til at monterer strømper og andet varmegivende tøj, fy for fanden det er køligt Græder
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
sank
#15 Udskriv indlæg
Skrevet d. 11-12-2011 09:07
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1828
Tilmeldt: 05.10.09
 Status: Offline

nissefar Ja det er godt med dig ? jeg tror jeg køber en anhænger og kommer der ud på landet og køber frugt Thumb og så åbner jeg en lille Bananbod her i byen hej vi har da 21g. og er pakket ind i tæpper når vi drikker morgen kaffe på altanen slæde der står en iskold Nordenvind ind Angry
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
freja
#16 Udskriv indlæg
Skrevet d. 11-12-2011 11:12
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 954
Tilmeldt: 25.06.09
 Status: Offline

Vil glæde mig til igen at læse om hverdagens små skærmysler.Thumb

Kan være Tiger så igen bliver i bedre humør, han gik helt i sort du lukkede dagbogs redaktionen.Grin
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
sol
#17 Udskriv indlæg
Skrevet d. 11-12-2011 13:51
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 247
Tilmeldt: 09.11.09
 Status: Offline

Kat er nu kommet sig over sin nervøsitet over min trang til at hjælpe folk, det gør Thaier ikke siger , og fortæller at det kan opfattes som om jeg er interesseret i kvinderne,


Grin bryd sammen og tilstå. jeg siger det ikke videre,det forbliver vores hemmelighedGrin

Til forsiden  Til toppen  Til bunden
bz
#18 Udskriv indlæg
Skrevet d. 11-12-2011 14:15
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 244
Tilmeldt: 04.08.09
 Status: Offline

pen skrev
Så det var en herlig aften og afslutning på en lang dag, kørekortet som jeg fortalte om før, havde sammenlagt taget 7 timer at få og var en kamp. En kamp forstået på den måde at min Danske hjerne nægtede at genkende nogle af de små billeder på computerskærmen i dårlig opløsning, der gjorde at jeg dumpede 2 gange


kun 2 gange Thumb min kone dumpede 6 gange i dk det er dyrt rasende
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Pen
#19 Udskriv indlæg
Skrevet d. 11-12-2011 14:16
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 337
Tilmeldt: 04.12.11
 Status: Offline

He Sol, du er sgu ikke dum hele dagen griner

Men de er så langt fra kønne eller smukke de to piger, at der skal en ti hestes brandert til før det kunne blive aktuelt, så skudt ved siden af. Kvinden i det spil der foregår og som ifølge Kat er smuk ved ikke ligger et par lysår fra min opfattelse af noget der er interessant, (manden) i forholdet der er en lille kraftig pige, er nødt til at åbne porte og døre for at den stakkels kvinde der stritter voldsomt med lillefingrene og ikke selv kan åbne selv en simpel dør, det er sgu for meget. Hun er en gammel hærget pige(kvinde) der vist skal være heldig at nogen gider se til hendes side Grin

Hvis du tager en trailer med herop Sank er du ikke den eneste der har fået den ide, alt grønt er så billigt at det næsten gør ondt. I forhold til priserne på Samui der var høje, tror jeg man nærmer sig mindst en tredjedel heroppe. Hvidløg, 100 Bht for 5 kilo, blomkål 40 Bht kilo, Broccoli 60 Bht kilo. Sådan kunne jeg blive ved, det er hamrende billigt her, så billigt at søster hamstrede majs til 3 Bht pr styk og fyldte bilen op for at sælge dem i Bangkok til 10 Bht pr stk, hun er jo Thai griner

Og kom så igen Tiger, giv Freja en julegave hun aldrig glemmer kat
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
jesperfrb
#20 Udskriv indlæg
Skrevet d. 11-12-2011 16:47

Bruger

Antal indlæg: 176
Tilmeldt: 09.06.09
 Status: Offline

Glædelig Jul til jer alledanse
Og stor tak til Pen for at komme på banen igen, dejlig læsning når man sidder her i det kolde nord, når man troede man var flyttet til ThailandSad

Blev desværre for sygGræder
Prøver igen næste år!
Tak endnu en gang Pen, god jultræ
IT IS NICE TO BE IMPORTANT, BUT MORE IMPORTANT TO BE NICE
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Dagbogen. Dagbogen 34 30-07-2023 18:10
Will this year be like the 2011 floods? Billeder/Videoer fra livet i Thailand 1 13-10-2016 04:26
Lejlighed søges i Kanchanaburi Bolig i Thailand 2 21-07-2016 13:57
Video of the light & sound show at the Bridge on the River Kwai in Kanchanaburi Arrangementer 1 27-11-2015 10:43
River Kwai Bridge Week @Kanchanaburi 28 November-7 December Arrangementer 2 14-11-2014 09:11

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.27 sekunder | 116,399,334 Unikke besøg | jQ Blog